TRENDS & STYLING
Garderobegenstart med Helle Kofod: En nem måde at upcycle gammelt, kedeligt tøj på
Drømmer du om at sy dit eget tøj eller give det gamle nyt liv? Se med her, når Helle Kofod guider dig til at forny din garderobe med kreative fifs, der kan give dit gamle tøj et nyt, personligt præg.
Tirsdag, 10. november 2020 - 10:03 - af Anna Birch Jakobsen - video Eddie Visuals - foto Mathilde Schmidt
FORLÆNG DIN GARDEROBES LEVETID
Som vi alle ved, er modeindustrien en af de helt store miljøsyndere - og derfor er det vigtigt, at vi tænker over, hvilket tøj vi køber, og hvordan vi bedst muligt udnytter det, vi allerede har.
Hvis du er blevet lidt træt af en gammel, kedelig skjorte eller du har en kjole, som ikke helt er din stil længere, så kan du nemt og billigt upcycle det til noget nyt og spændende, som du igen gider at gå med.
UPCYCLING AF DIT GAMLE TØJ
I videoserien 'Gaderobegenstart med Helle Kofod' finder du nemme, korte tutorials og guides til, hvordan du kan komme i gang med dine egne sy-projekter, som giver dig mulighed for at give til gamle tøj nyt liv og dermed forlænge din garderobes levetid.
LÆS OGSÅ: 7 Instagramprofiler du skal følge, hvis du drømmer om at lave dit eget tøj
Helle Kofods store passion er nemlig at upcycle gammelt tøj - og i den første video delte hun sine bedste tips til at komme i gang med dine første sy-projekter.
Denne gang kan du lære, hvordan du nemt og billigt kan upcycle dit tøj med fine strygemærker, som kan give tøjet et friskt, nyt look med masser af personlighed.
Se videoen herunder.
SÅDAN BRUGER DU STRYGEMÆRKER