Er sneakers den nye sko til fest
TRENDS & STYLING

Har sneakers slået stiletter af pinden?

Når festlooket skal fuldendes tyr flere og flere af os til sneakers frem for stiletter. Og tendensen har også slået kløerne i nogle af de mest traditionsrige røde løbere, hvor dresscoden ellers synes urokkelig…

Et lille skridt i bare tæer på den strikse røde løber til Cannes Film Festival blev et kæmpe skridt for debatten om dresscode for kvinder. Skuespillerinden Kristen Stewart smed Christian Louboutin-stiletterne til premieren på Spike Lees ’BlacKkKlansman’ og fortsatte op ad trapperne i bare fødder. Var det en langemand til filmfestivalens dresscode, som rygtes at være den strengeste i filmbranchen?

Kristen Stewart smider hælene til Cannes Film Festival 2018.

Til filmfestivalen er det nemlig et krav, at kvinder bærer hæle på den røde løber, og det er ikke første gang Kristen Stewart – Hollywoods rebel – har udtrykt sine holdninger til den regel.

- Det er blevet meget tydeligt, at hvis en mand og jeg skulle på den røde løber sammen, og jeg blev stoppet med et ’Undskyld mig unge dame. Du har ikke hæle på. Du må ikke komme ind’. Så kommer jeg til at sige ’Det har min ven heller ikke. Skal han også have hæle på?’, sagde Stewart i et interview om problematikken.

- Du kan ikke bede mig om at gøre noget, som du ikke beder ham om. Jeg forstår pæn dresscode, men du burde være i stand til at vælge, om du vil have flade sko eller hæle på.

LÆS OGSÅ: Interview med Kristin Stewart - rebellen på den røde løber

Dresscode… Hvornår er man klædt pænt på? Til nutidens fine arrangementer er det efterhånden ikke uvant at se sneakers. Og det forfriskende pust har fået opmærksomhed verden over.

Royal trend

Særligt vores egen Kronprinsesse Mary trak overskrifter på et officielt besøg i Italien, hvor hun stylede en Mark Kenly Domino Tan-kjole med et par sneakers. Den uvante royale fodbeklædning høstede bifald i medierne, hvor HKH blev rost for at være nede på jorden.

Kronprinsesse Mary høstede ros for det utraditionelle skovalg på et officielt besøg i Italien.

Men er sneakers blevet så integreret en del af vores formelle garderobe, at man kan tage dem på foran en dronning? Tesen blev i hvert fald testet, da den britiske skuespiller Emma Thompson i efteråret 2018 modtog en fornem orden af den regenten Dronning Elizabeth II. Thompson troppede op på slottet i et jakkesæt og et par sneakers. Og hun så strålende ud.

Emma Thompson modtog sin orden i sneakers.

Det er ikke første gang, Emma Thompson bøjer reglerne, og Kristen Stewart er da heller ikke den første rebel på den røde løber.

Da Thompson i 2014 skulle på scenen under Golden Globes var det med Louboutinerne i den ene hånd og et glas Martini i den anden. Hun gestikulerede til skoenes karakteristiske røde såler:

- I skal bare vide… Det her røde, det er mit blod.

LÆS OGSÅ: Gør plads til kitten heels - den behagelige hælhøjde, der giver stiletterne baghjul

Se sneakers der er fornemme nok til et visit hos dronningen herunder

Valentino, 3.510 kr.
Kan købes online HER

Alexander McQueen, 2.950 kr.
Kan købes online HER

Jimmy Choo, 3.545 kr.
Kan købes online HER

Ganni, 2.090 kr.
Kan købes online HER

Adidas, 750 kr.
Kan købes online HER

Nike, 1.135 kr.
Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: 5 modetendenser der bliver kæmpestore i 2019

Læs mere om: