TRENDS & STYLING

Hartmanns bringer sjældne pink diamanter til Danmark

I en forseglet kuvert afleveres bud fra særligt udvalgte diamanthandlere fra hele verden, når de sjældne Argyle pink diamanter udbydes til salg én gang årligt. Kun et fåtal personer i verden får adgang til disse, én af dem er danske Ulrik Hartmann.

Hartmanns er blandt en lille eksklusiv kreds af verdens juvelerer, der blev indbudt til at byde på den årlige 'Tender' i Hong Kong, som er verdens mest eksklusive diamantauktion.

De forseglede kuverter med hemmelige bud udmundede i,  at Ulrik Hartmann vandt 5 af de spektakulære pink diamanter, som han nu bringer til Danmark.

Udbuddet af pink diamanter er nærmest ikke-eksisterende, og det faldende udbud, og forventningen om at Argyle-minen, som frembringer de sjældne diamanter, er udtømt og lukker i år 2020-2021, har igennem en årrække drevet priserne opad og gjort Argyle pink diamanter til eftertragtede investeringsobjekter. De seneste 10 år er priserne på pink diamanter steget 347 procent.

LÆS OGSÅ: Se traileren til den nye Chanel-kortfilm

Hvorvidt de sjældne skønheder ender i smykker eller forbliver investeringsdiamanter i et stykke tid, er endnu uvist.