Religion og mode
TRENDS & STYLING

Intet er helligt for moden

De store modehuse er sjældent blege for at blande religiøse symboler fra den katolske kirke i deres kollektioner, men da Gucci viste hovedbeklædninger, der mindede om turbaner og hijab, gik det galt. IN ser på det komplekse forhold mellem mode og religion.

‘Risikabelt!’ Sådan lød dommen fra netavisen Huffington Post, da temaet for dette års Met Gala blev offentliggjort i november. Med overskriften ‘Heavenly Bodies: Fashion and the Catholic Imagination’ blander den prestigefulde modeudstilling, der skydes i gang med en gallafest 7. maj på The Metropolitan Museum of Art i New York, nemlig mode med religion, hvilket fik de sociale medier og nettet til at koge med spekulationer om, hvad det ville føre med sig. GQ Magazine kaldte det ‘ikonisk’, mens The Telegraph skrev, at det kunne blive det mest kontroversielle tema til dato.

Religion og mode 

– Mode og religion har længe været forbundet, gensidigt inspirerende og informerende over for hinanden, og selv om dette forhold har været komplekst og til tider anfægtende, har det produceret nogle af de mest opfindsomme og innovative kreationer i modens historie, lød det i Met Galas officielle pressemeddelelse. Forventningerne til, hvad stjernerne tropper op i på den røde løber, er derfor høje, da netop sammenblandingen af mode og religion har ført og stadig fører til skandaler og kontroverser. Det er nemlig et velkendt faktum, at religion har haft stor indflydelse på moden gennem historien, hvor den til tider har dikteret forskellige aspekters af den individuelles liv som eksempelvis påklædningen.

– Igennem tiden har der været en nøje sammenhæng mellem brugen af religiøse symboler og magt, fortæller modeforsker Ane Lynge Jorlén, der har kurateret flere modeudstillinger rundt omkring i verden, og fortsætter:

– Det hænger sammen med, at magthaverne traditionelt set har været religiøse og har vist deres sammenslutning med det guddommelige gennem deres tøj og dragter. Det gælder selvfølgelig også til stadighed i dag og hos almindeligt troende mennesker over hele verden, hvis visuelle koder viser deres tro og graden af den som brug af fx sløret og sarien.

Lige så velkendt det er, at religion historisk set har spillet en stor rolle i forhold til mode, lige så velkendt er det, at de religiøse trosretninger med tiden har mistet terræn, og moden har løsrevet sig. Tænk blot på den britiske designer Mary Quant, der i 1960’erne gik imod den katolske kirke og opfandt miniskørtet. Det ændrer dog ikke på det faktum, at modedesignerne i dag stadig viser de religiøse symboler i deres kollektioner – for det meste løsrevet fra deres guddommelige oprindelse, men langtfra fritaget for forargelse og provokation.

LÆS OGSÅ: Met Gala | Dengang og nu 

D&G

Dolce & Gabbana er et af de modehuse, som igen og igen låner symbolik fra kristendommen. I SS17-kollektionen blev de sat sammen med andre italienske ’ikoner’ som pastaskruer og pizzastykker.

Til pizza-party med Jesus

Jomfru Maria og Jesusbarnet i selskab med pizza og isvafler. Det lyder som en fantasifuld nyfortolkning af den sidste nadver, men det er rent faktisk, hvad Dolce & Gabbana viste frem i deres SS17-kollektion med kors, gyldne ornamenter og andre hellige symboler i et farverigt miks med bl.a. blonder og pailletter.

Den italienske designerduo er langt fra alene om at have leget med den hellige symbolik. Designeren John Galliano sendte en model udklædt som paven på podiet under Diors haute couture-show i 2000, mens Riccardo Tisci i sin tid hos Givenchy flere gange spillede på sin katolske baggrund og bl.a. viste sexede nonne-lignende modeller i sit SS13-show. Hans mest ikoniske design for det franske modehus var da også sweatshirts med forskellige print af Jomfru Maria, der blev en stor kommerciel succes.

– Der er en del designere, som selv har katolsk baggrund, som jævnligt bruger religiøse ikoner, fortæller modeforsker Ane Lynge-Jorlén. 

– Dolce & Gabbana og Versace er aldrig blege for tage fat i kristen ikonografi som et greb i deres katolske, syd-italienske baggrund. Det giver en slags kvasi-religiøs klangbund, der tydeligt spiller på deres italienske kulturelle ophav, hvor katolicismen præger kulturen. Deres design bliver med brug af guld, ornamentik og helgenikonografi lige dele bling, forbrugsdyrkelse og hellighed med stærke kulturelle og historiske referencer, forklarer modeforskeren.

D&G AW18

Guldkors og englebasser blev sat sammen med mode-statements, gakkede solbriller og kongekroner i D&G’s AW18-show under modeugen i Milano i marts.

 

LÆS OGSÅ: Kender du historien om vores undertøj? 

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Religiøse symboler som ‘special effects’

For at forstå den mere eller mindre løse brug af religiøse symboler i moden i dag er det værd at tage et kig på deres brug i et bredere perspektiv som i populærkulturen. Moden går nemlig på mange måder hånd i hånd med populærkulturen og skuespillere og musikere, der nu og da lader deres påklædning fungere som et statement, en provokation eller et opråb.

– Siden 1980’erne er der sket en udvikling i populærkulturen, hvor religiøse symboler er blevet brugt på en ny måde i alt fra tv til fim og musik, hvor de er blevet afkoblet fra deres oprindelige religiøse sammenhæng og evt. blandet sammen, fortæller Laura Feldt, der er lektor i religionsstudier ved Syddansk Universitet.

Hun fremhæver bl.a. tv-serien ‘Buffy – vampyrernes skræk’ med Sarah Michelle Gellar fra 1997, hvor vampyrjægeren Buffy bruger det kristne kors for at skræmme vampyrerne væk uden held, da respekten for symbolet er væk. 

– Det viser, at institutionaliserede religioner ikke længere kan styre brugen af deres symboler. Siden 1970’erne er der i stedet vokset nye, løsere organiserede religiøse strømninger som new age og alternativ spiritualitet op, som er mere fokuserede på, at individet selv skal vælge sin egen religion og sammensætte den, som han eller hun vil. I disse nye religiøse miljøer ser man ordet religion som noget stivnet og autoritært, mens spiritualitet eller åndelighed er positivt ladede ord, fortæller Laura Feldt og fortsætter:

– Det afspejler sig i populærkulturen og i moden, som snupper symbolerne, der ikke længere har samme aura over sig, men de har stadig et fascinationselement. De bliver nemlig stadig forbundet med mystik, åndelighed og identitetsskabelse, men uden at tage hele pakken med.

Et godt eksempel er sangerinden Madonna, der med sin Blonde Ambition Tour i 1990 skabte røre i den katolske kirke. Til sangen ‘Like a Prayer’ simulerede hun onani på scenen, mens musikvideoen viste brændende kors og syngende gospelkor. Paven trak blasfemikortet og krævede – uden held – at turneen blev aflyst, og historien gentog sig i 2006, hvor kirken kaldte sangerindens Confession Tour for en ‘blasfemisk udfordring af troen og en vanhelligelse af korset’.

– Hun legede med symbolerne, men blandede dem også sammen med sex, hvilket var voldsomt provokerende for især den katolske kirke. Men samtidig demonstrerede hun, at den traditionelle religion mangler indflydelse i samfundet, for der var ikke nogen, der kunne eller ville stoppe hende. Folk syntes til gengæld, at det var fedt, spændende og

fascinerende. Så det afspejler en anden opfattelse og omgang med religion, hvor religion ikke længere kun er nogle samlede helheder, men også kan forekomme fragmenteret eller smurt tyndt ud over noget andet. Lidt kækt kan man sige, at religiøse symboler i mode og populærkulturen i dag bliver brugt som en slags ‘special effects’ til at vække fascination, lyder det fra lektoren, der kalder fænomenet ‘gør det selv-åndelighed’.

Lady Gaga

Popkulturen låner ligesom modebranchen gerne fra religionen. Bl.a. Madonna, Beyoncé og Lady Gaga (billedet) har taget de religiøse symboler med ind i popmusikken.

 

 

LÆS OGSÅ: Disse outfits glemmer vi aldrig 

Moderigtig åndelighed

For nogle er mode som en religion, de helliger sig til og trofast følger. Strømper i sandalerne den ene dag, silkepyjamas den næste. Begge signifikante looks som hurtigt viser, om du er med på den nyeste modetrend eller ej. Går modedillen på en religion, kan det afspejle sig gennem fx et iøjnefaldende armbånd, som det var var tilfældet i 00’erne. Her blev det røde Kabbalah-armbånd set på stjerner som Gwyneth Paltrow, Britney Spears og Madonna, der sammen med mange andre lige pludselig helligede sig Kabbalah, som udspringer af jødedommen. Mange gik dog med den lille røde snor uden at melde sig ud af hverken folkekirken eller kontakte en rabbiner.

– Jeg fristes til at sige, at alt går i moden. Moden både spejler og driver samfundsdebatter, så hvis spiritualitet er en megatrend, reflekterer og fremdriver moden også det, lyder det fra modeforsker Ane Lynge-Jorlén, der bliver suppleret af lektor Laura Feldt:

– Om tirsdagen kan du godt synes, det er smart at gå med noget, der signalerer jødisk Kabbalah, for om fredagen at gå med et kristent kors eller andre religiøse symboler. Det viser meget godt, at det vestlige menneskes identitetsdannelse er selvvalgt og ikke en rolle, som er givet, fastlagt eller nedarvet i et samfund. Men det er ikke, fordi den løse og afkoblede brug af symbolerne ikke betyder noget for det moderne menneske, de bliver bare ikke tillagt de oprindelige religiøse værdier, men bliver konstrueret, så det giver mening for den enkelte, siger Laura Feldt, der afviser mode som en reel religion.

– Med tiden har vi udvidet vores forståelse af, hvad religion er. Det kan være noget mere kortvarigt og flydende, og det behøver ikke omfatte hele vores identitet. Så en dyrkelse af mode kan godt have en religionslignede funktion ved at være med til at styrke et fælleskab i en gruppe, danne en identitet og sætte nogle normer og idealer for, hvordan man vil leve. Men mange forskere vil sige, at hvis det skal være en religion, så skal der også involveres en eller anden form for interaktion med en anden verden med nogle overmenneskelige ånder, magter eller væsner af en slags, og her må mode nok give tabt, siger lektoren i religionsstudier.

Jeremy Scott

Der var ikke noget underspillet over Jeremy Scotts AW17-kollektion, som parrede Jesus og Maria med leopardprint og pangfarver.

 

LÆS OGSÅ: Lillepigekjolen til stærke kvinder 

Gucci i shitstorm

Selv om det lader til, at alt er tilladt i moden, kommer designerne fra tid til anden i modvind. Så sent som i marts forårsagede Gucci en shitstorm med deres AW18-show under modeugen i Milano. I første omgang skabte showet overskrifter og omtale pga. dets brug af droner til at vise tasker frem, samt modeller, som gik med kopier af deres egne hoveder under armen. Men kort efter kunne Huffington Post rapportere, at Gucci var blevet anklaget for at vise deres egne udgaver af noget, der umiskendeligt lignede hinduismens bindi, islams hijab og sikhernes turban. 

– Det er klart, at en designer skal kende den kulturhistoriske baggrund for forskellige beklædningsgenstande, særligt når det bruges i en kommerciel sammenhæng, fortæller modeforsker Ane Lynge-Jorlén.

– Men der er også en lidt sørgelig tendens til krænkelsesinflation i samfundet med en slags politisering, hvor man kan møde modstand, når man udtaler sig om eller skaber noget, uden at man selv har prøvet det

på egen krop. Men det er selvfølgelig sund fornuft, at man skal være respektfuld, lyder det fra modeforskeren.

Grunden til, at religiøse beklædningsgenstande nu også vækker furore, skal ses i lyset af, at vi har fået en øget minoritetsbevidsthed og inklusion, som er ‘super positivt’, mener hun.

– Men at kræve, at det kun kan vises af én, der selv praktiserer den pågældende religion, er at ignorere, at kulturel appropriation har eksisteret siden tidernes morgen, og at kulturer ikke er hermetisk lukkede, men hele tiden er i forandring og under påvirkning, siger Ane Lynge-Jorlén.

– Forskellige kulturer og religioner bliver brugt på tværs af mode og kunst, både som kommentarer og som tomme tegn, fortæller hun og tilføjer:

– Man må i øvrigt ikke glemme, at hvad der vises på et billede fra catwalken ofte ikke er et udtryk for autentisk og virkelig praksis. Det er drevet af barske kommercielle kræfter, som ikke tager hensyn til virkelige menneskers liv.

Gucci i shitstorm

Det italienske modehus Gucci kom i modvind under modeugen i Milano, fordi modellerne bar hovedbeklædninger, der bl.a. lignede sikhernes religiøse turban på catwalken.

Jomfru Maria med kommercielle bagtanker

I sidste ende er balancen mellem en respektfuld oversættelse af de forskellige religiøse symboler til mode og en fornærmende og misbrugende repræsentation af dem skrøbelig. Det kan enten være fantastisk og inkluderende eller frygteligt og krænkende.

I sidstnævnte kategori hører både Coops skandale med salg af sandaler med Jesus-motiv i 2003 samt Amazons ditto med Mahatma Gandhi i 2017. Begge virksomheder måtte trække sandalerne tilbage og undskylde fornærmelsen, mens Givenchy kunne slynge den ene sweatshirt over disken efter den anden uden at nogen følte sig krænket over, at Jomfru Maria prydede brystet.

– Det hele afhænger af konteksten og de forskellige aktører, fortæller lektor Laura Feldt.

– For mange syntes jo, at Jesus-sandalerne var sjove og købte dem, men der var samtidig en række protester fra aktører i de kirkelige miljøer, som gjorde, at Coop fjernede dem. Derfor er det svært at sige, hvor grænsen går. Det kommer an på den konkrete sag. Men så længe, at symbolerne bliver brugt på en måde, hvor det er mystisk, cool og fascinerende, tager de aktuelle aktører ikke afstand fra det, da det giver det religiøse en form for appel eller fascinationskraft. Bliver det brugt nedgørende eller ambivalent, kommer der til gengæld en reaktion, siger Laura Feldt, der bliver bakket op af Ane Lynge-Jorlén:

– Alle grænser er afhængige af kontekst. Hvad der er grænseoverskridende i én sammenhæng og kultur, er det måske ikke i en anden. Når det er sagt, virker det stadig, som om de symboler og den klædedragt, som man forbinder med islam, ikke approprieres lige så brutalt i moden og i samme omfang som fx katolicismens symboler, understreger modeforskeren, hvilket lektoren i religionsstudier har en forklaring på: – Kristendommen har jo været den dominerende religion i Vesten, så det ligger i vores kulturelle univers og er derfor langt nemmere at trække på for designerne. Dertil kommer, at vi sideløbende har en historie i Vesteuropa med Muhammed-tegningerne, så der er en stor bevidsthed om, at det er et langt mere vanskeligt terræn.

Med det i mente, skal vi så tro, at stjernerne til dette års Met Gala vil lægge bånd på sig selv? Eller at designerne fremover vil holde igen med, hvad de sender ned ad catwalken? Nej, lyder det fra Ane Lynge-Jorlén, der smider argumentet: – Intet er helligt for moden. Den bruger alt til at genopfinde sig selv som ny og stimulere forbrug. 

Marine Serre

Franske Marine Serre, som vandt LVMH’s store modepris sidste år, leger med snit, silhuetter og symboler fra den muslimske kultur.

 

LÆS OGSÅ: Hijabber, niqabber og abayer - der er dydighedsmodeuge i London