Historien om vores undertøj
Foto: AOP & PR
TRENDS & STYLING

Kender du historien om vores undertøj?

Undertøj kan langt mere end at være praktisk og pirrende – det kan også gøre os klogere på vores kropskultur, fantasier og seksualitet gennem tiden, hvor det har givet os alt fra hvepsetaljer og ømme ribben til svulmende kavalergange og ditto bagdele. IN tager dig med på en rejse fra datidens friblødere til nutidens shapewear.

Før undertøjet var der intet. Bogstaveligt talt. Sidste års friblødning var derfor ikke noget nyt, men derimod en realitet for datidens kvinder, før de første forsøg på at lave et par underbukser blev gjort i starten af 1800-tallet. Her satte man to stykker sammenbundet stof fast under livet, hvilket er praktisk under menstruation, men milevidt fra det pirrende og pikante undertøj, som Victoria’s Secrets modeller i dag sikrer deres pension ved at vise frem.

– Før løftede man jo bare op og satte sig ned, da man intet havde inden under tøjet, fortæller Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet med særligt speciale i køns- og kropshistorie.

– Så opfindelsen af undertøjet er en lille revolution, der særligt sker, i takt med at den industrielle revolution kommer til Danmark i 1840, og gør det muligt at fabrikere underbukser og ikke mindst korsetter.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

Med industrialiseringen bliver det både lettere og billigere at producere korsetter, der kan give tidens eftertragtede hvepsetalje, da de kan fremstilles af metalstivere fremfor de kostbare fiske- og hvalben, som ellers bliver brugt til de kongelige og adeliges korsetter.

I første omgang er det borgerskabet, der har råd til de nye luksusvarer med snøreliv og hægter, mens middelklassen må holde sig til den primitive underbeklædning, indtil de i starten af 1900-tallet også får midler til at blive løftet og strammet ind. Korsettet bliver dermed en integreret del af kvindepåklædningen – lige indtil en ung rebel får nok af den ubehagelige trend.

Foto: AOP og PR

På billedet:
1. – Lingeri skal ikke være noget, som du bare tager på for din elskers skyld. Du skal gøre det for din egen. Sådan lød det fra burlesque-danseren Dita Von Teese, da hun i 2013 lancerede sin anden kollektion for Wonderbra, der var inspireret af 1940’erne og 1950‘erne.
2. Supermodel og skuespiller Lily Cole viste unge designeres bud på undertøj frem under Triumph Inspiration Award i 2011.
3. Kjole om dagen, lingeri om natten. Modellen Elsa Hosk besluttede sig for den første version, da hun tog Ermanno Scervinos pink korsetkjole på til fest tidligere i år.

LÆS OGSÅ: Shape-guide | Fremhæv dine fortrin med det rette undertøj

Den rygløse brystholder

Med hjælp fra sin franske stuepige får Mary P. Jacob, en ung kvinde fra New Yorks bedre borgerskab, syet to lommetørklæder sammen med pink bånd og snor, som hun sætter foran sine bryster. Hun er træt af det brutale og gammeldags korset, der føles som ‘en rustning af hvalben og rosa reb’, og efter stor efterspørgsel fra venner og familie tager hun året efter i 1914 patent på den ‘rygløse brystholder’. Den alternative bh bliver for alvor populær og videreudviklet under Første Verdenskrig, da den amerikanske regering anmoder kvinderne om at holde op med at købe korsetter for at spare metal.

Det endelige dødsstød til beklædningsdelen, der gennem årene har forvoldt alt fra trykkede ribben til reduceret lungekapacitet og besvimelser, kommer i mellemkrigstiden. Nu har kvinderne fået stemmeret og er kommet ud på arbejdsmarkedet, hvor de har brug for tøj med bevægelsesfrihed, samtidig med at et nyt kropsideal vinder territorium.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

– I 1920’erne og i 1930’erne kommer den drengede krop på mode, og man begynder at bruge tynde silke- og bomulds-bh’er, som ikke fremhæver forpartiet, men som gør brysterne flade ligesom en bandage, fortæller Mette Byriel-Thygesen og fortsætter:

– Fra slutningen af 1930’erne bliver brysterne igen fremhævet og får to skåle i bh’en, der i 1940’erne også bliver udstyret med bøjle. Det hænger bl.a. sammen med Wall Street-krakket i 1929 og den efterfølgende økonomiske krise, der ændrer modebilledet, da en del af de arbejdende kvinder bliver arbejdsløse og må tilbage til hjemmet.

Foto: AOP og PR

På billedet:
1. Salget af mormor-trusser steg markant, efter Renée Zellweger flashede dem i ‘Bridget Jones’ dagbog’ i 2001.
2. Fortidens korsetter og krinoliner får med jævne mellemrum comeback på catwalken, som da Dolce & Gabbana viste deres bud i 2013.

Kvindernes tilbagetrækning til kødgryderne bliver starten på den store pinupbølge, der fortsætter op gennem efterkrigstiden med Brigitte Bardot og Marilyn Monroe i front. Gradvist kommer der mere volumen i bh’en, hvor torpedoformen hitter, og Wonderbras pushup-bh ‘model 1300’ ser dagens lys i 1964.

Brysterne er igen spændt op, hvilket den østrigskfødte amerikanske modedesigner og aktivist Rudi Gernreich gør oprør imod. Med sin ‘no-bra bra’ fra 1965 i hudfarvet nylon og uden bøjle foregriber han feministernes protester, der i 1970’erne gør bh til et skældsord, men som samtidig giver grobund for den største undertøjssucces til dato.

LÆS OGSÅ: IN guider til lækkert og feminint lingeri

Fra praktisk til pirrende

– Det er en misforståelse, at de amerikanske feminister brændte deres bh’er i 1968, fortæller Mette Byriel-Thygesen om den berømte Redstockings-demonstration ved en skønhedskonkurrence i Atlantic City, hvor kvinderne protesterede imod de herskende skønhedsidealer.

– De puttede dem i affaldssække og smed dem ud.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

Herhjemme genoptager de danske rødstrømper protesterne i 1970, hvor de vifter med bh’erne og kræver billigere busbilletter for at gøre opmærksom på behovet for ligestilling og ligeløn med mænd. Bh’en bliver symbol på mandens undertrykkelse af kvinden, og det sexede lingeri under pinupbølgen bliver dømt ude til fordel for bl.a. unisex-undertøj, som danske JBS får succes med, da de lancerer ‘det lille under’, der er en trusse til både mænd og kvinder.

– Det ens eller kønsløse undertøj illustrerer forestillingen om ligestilling i samfundet, hvor loven om ligeløn bliver indført i 1976, mens loven om ligestilling kommer i 1978, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Den kønsløse og konforme trend bliver dog hurtigt udfordret af amerikaneren Roy Raymond, der er træt af, at han ikke kan finde lækkert undertøj til sin kone, og grundlægger Victoria’s Secret i 1977. Det luksuriøse og eksklusive lingeribrand forarger den almindelige forbruger ved at vise dyre og uopnåelige styles med fjer, diamanter og ædelstene, der ikke er brugbare, men pirrer fantasien – en trend, som britiske Agent Provocateur går med på i 1990’erne ved at spille på de seksualiserede idealer og S/M-kvinden som styrende dominatrix over for manden. Undertøjet bliver igen sexet, og op gennem 1980’erne bruges det især som en provokation, hvor det bliver båret uden på tøjet som et statement.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

– Det er en måde for modebranchen at slå på, at undertøj er lige så vigtigt som din almindelige beklædning, fortæller Mette Byriel-Thygesen om trenden, der giver korsettet og de gamle krinoliner, der sad under kjolerne for at få dem til at fylde, comeback i punkede versioner på catwalken hos designere som Vivienne Westwood og Dolce & Gabbana – for ikke at glemme Jean Paul Gaultiers ikoniske ‘cone bra’ til Madonnas Blond Ambition Tour.

Foto: AOP og PR

På billedet:
1. Tidligere i år troppede Kendall Jenner selvsikkert op til The Met Gala iført en afslørende lingerikjole fra La Perla, som hun også er kampagnemodel for.
2. Lonely Lingeries kampagne med de uretoucherede billeder af skuespillerne Lena Dunham og Jemima Kirke blev rost for at fremme et positivt og naturligt kropssyn.

Farlige reklamer

Sideløbende med den pirrende og provokerende trend har 1980’erne også fokus på den atletiske krop med bl.a. høje tangatrusser og pushup-bh’en, der får revival. De sporty referencer giver også genklang i 1990’erne, hvor undertøjets brandnavn bliver essentielt. Da Calvin Klein sidste år lancerede den retrospektive kampagne med hashtagget #mycalvins, genskabte brandet sin storhedstid fra starten af 1990’erne, hvor Mark Wahlberg i bar overkrop viste sine hvide ‘Calvins’ frem under baggy jeans, mens Kate Moss vimsede rundt om ham i samme afslørende outfit.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

– Vigtigheden af at kunne identificere sig med et brand får for alvor fat i folk i 1990’erne, hvor genkendelighed er et must, hvilket Calvin Klein, Björn Borg og Sloggi blandt andre fanger ved at lade deres brandnavn fremgå tydeligt på elastikken i deres design, fortæller Mette Byriel-Thygesen og fortsætter:

– Undertøjsreklamer i bybilledet boomer også her, hvor Tina Kjær skaber trafikkaos, da hun er kampagnemodel for Triumph. Og på cykelstierne kan man spotte g-stregen, der godt nok blev opfundet i 1974, men som bliver populær under 1990’ernes fitnessbølge, da den fremhæver den veltrænede bagdel.

I dag udgør g-strengen blot 10 procent af salget af trusser hos den britiske kæde Marks & Spencer. I stedet har den mere dækkende hipstertrusse vundet ind, ligesom opfindelsen af Spanx i 1998 lagde kimen for nutidens populære shapewear, der former kroppen i stil med datidens korset. Selv Agent Provocateur oplever nu en større efterspørgsel på trusser i mere dækkende design, hvilket åbner op for spørgsmålet om, hvorvidt vi nu er på vej væk fra fræk og frigørende til tildækket og kropssky?

Diversitet vinder frem

– Både og, lyder svaret fra Mette Byriel-Thygesen, der forklarer, at der hersker to modsatrettede tendenser inden for undertøj netop nu.

– Den ene, hvor vi former kroppen kunstigt med bodystocking, pushup og ikke mindst shapewear, som for alvor brød igennem fra 2010. Med shapewear kan vi løfte og stramme ind omkring lår, mave og baller og skabe illusionen af den store numse, som især hitter med bl.a. Kim Kardashian som forbillede. Som en modreaktion har vi så den anden tendens, der vil gøre op med den syge kropskultur og idealiseringen af den veltrænede krop, som medierne har eksponeret os for siden 1990’erne. Her er Ulrikke Falch, der spiller Vilde i tv-serien ‘Skam’, bl.a. fortaler for at vise mavedeller og baller frem, som de er, ligesom Lena Dunham fra ‘Girls’ er.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

Den sidstnævnte tendens har også manifesteret sig i de seneste års undertøjskampagner. Kun fem procent af befolkningen ligner de modeller, som vi spejler os i, når det gælder undertøj. For at appellere til de resterende 95 procent har undertøjsfirmaerne derfor åbnet op for at bruge modeller, hvis kropsmål ligger uden for modelbureauernes krav.

– Siden Dove-reklamerne har der været øget fokus på, at vi ikke ser ens ud og derfor ikke har ens behov, når det kommer til tøj, fortæller Else Skjold, der er adjunkt på Designskolen Kolding med speciale i brugerforståelse og bæredygtig mode.

– Det har bl.a. givet undertøjsreklamer med naturlige kvinder, hvilket passer godt til undertøj, der jo netop skal tage hensyn til de små forskelle, som vores kroppe hver især har. Det ligger nemlig i undertøjets dna, at det skal tilpasses det individuelle behov for, at tøjet udenpå kan sidde godt. Derfor tror jeg også, at det næste skridt må være at arbejde med innovative tekstiler og customizing. Lige nu er der meget forskning i 3D-scannere, så mon ikke man i fremtiden kan komme ind og få scannet kroppen og få lavet undertøj derudfra?

Foto: AOP og PR

På billedet:
1. Naomi Campbell stod i front for det SM-inspirerede lingeribrand Agent Provocateurs kampagne i 2015, der blev skudt af den tyske fotograf og tidligere model Ellen von Unwerth, der har speciale i erotisk femininitet. 
2. Kim Kardashian har aldrig været bleg for at vise hverken undertøj eller former, der ofte er blevet ekstra fremhævet med Spanx.

Big business i bh’er og underhylere

Fra at være to stykker sammenbundet stof om livet er undertøjet i dag blevet en global milliardindustri, hvis succes de seneste år bl.a. skyldes påvirkning fra sportsverdenen. Det såkaldte performanceundertøj i svedtransporterende materialer som løbe-bh’en har boostet salget af undertøj, ligesom abonnementsordninger som udenlandske My Undies og danske Organic Basics bidrager til det øgede salg via nettet. Ifølge Business of Fashion forventes onlinesalget af undertøj at stige med 18 procent frem mod 2019, hvor detaljerede størrelsesguider og instruktionsvideoer skal hjælpe kunderne bag skærmen.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

Herhjemme kan lingeristylisten Anne Sax, der har både webshop og fysisk butik i eget navn, nikke genkendende til fænomenet.

– Vi oplever også en kontinuerlig stigning i vores websalg, siger hun og uddyber:

– Men lingeri er så specialiseret, at der i mine øjne altid vil være brug for de fysiske butikker. Det er millimeter, der afgør, om en bh er perfekt eller ej, og der kommer hele tiden nye materialer og faconer, som skal prøves og mærkes på. Når en kunde så har fundet en yndlings-bh, er det jo nemt at bestille én i en ny farve på nettet. Men de nye modeller er altid bedst at prøve i den fysiske butik.

Hun mærker desuden også kravet om mere naturlighed fra kunderne.

– Vi ser en tendens væk fra pushup-bh’erne. Kvinder vil stadig gerne have løftet og støttet barmen, men det skal være mere naturligt, ligesom de også efterspørger mere behageligt shapewear fremfor det virkelig effektfulde, der ofte ender i skuffen, fordi man ikke kan holde ud at have det på.

1980’ernes provokation med undertøjet udenpå har i dag også fundet et mere anvendeligt og ikke mindst stilfuldt lejde.

Psst... nederst i artiklen finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu...

– Lingeri og tøj skal gerne gå op i en højere enhed, hvor meget lingeri laves, så det kan ses eller titte frem. I Frankrig bruger man begrebet ‘dessus-dessous’, som betyder ‘over-under’ og hentyder til, at lingeriet bruges under tøjet, men også som en del af tøjet, lyder det fra Anne Sax, der bliver bakket op af Mette Byriel-Thygesen:

– Der er ingen tvivl om, at undertøj er ved at blive en lige så vigtig del af garderoben som resten af vores tøj, hvilket de mange nye og opsigtsvækkende detaljer i designet vidner om. De nye muligheder for brug af undertøjet gør desuden, at det i fremtiden bliver dyr luksusvare, som vi i højere grad er villige til at investere i – ligesom vi har set det ske med både tasker og sko, siger hun.

I galleriet her finder du en tidslinje over undertøjets historie fra 1800-tallet til nu:

Undertøjets historie fra 1800-tallet til nu

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER