Foto: AOP
TRENDS & STYLING

MODE | Gode farver til denim

Denim er ikke bare denim - nuancerne er mange. Denim kommer i lys, mørk, mellem, vasket, slidt og mange flere. Her er de farver, der passer bedst til de forskellige nuancer af denim.

Jeans, uanset form og farve, er mere eller mindre tidsløse og en sikker vinder både på kontoret, til lørdagens sommerfest og søndagsbrunch. Som med alt andet handler det om styling. Du kan style op og ned og frem og tilbage for at få dit look til at passe til den pågældende lejlighed. 

LÆS OGSÅ: GUIDE | Denim-nederdelen er tilbage

Giv de tidløse items et mere moderne udtryk ved at style det med en trendbaseret item som for eksempel en bluse med bare skuldre eller klokkeærmer. Du kan dog også lege med sæsonens farver for at give din denim lidt ekstra liv. IN guider dig her til, hvilke farver der passer bedst til din denim nuance.

Lys denim sammen med bordeaux
Med denne mørke nuance kommer dine lyse jeans virkelig til sin ret. Med en hvid T-shirt ville dit outfit kommer til at se blegt ud, men med en mere kraftig farve kommer begge items til at skinne.

Mellemfarvet denim sammen med grøn
Den mellemfarvede denim er nok en af de mest klassiske nuancer. Det er den farve, som vi ofte ser på de klassiske Levi’s jeans. Det betyder, at rigtig mange farver komplementerer nuancen meget fint, men denne grønne farve fremhæver både de lyse og de lidt mørkere nuancer i vasken og får dermed dine jeans til at fremstå ekstra lækre.

Mellemmørk denim sammen med navy
Den lidt mørkere mellem-farvede ser super fin ud med navy-blåt til, idet jeansfarven ikke er så mørk, at den går i et med den blå nuance. De to farver komplimenterer hinanden rigtig godt - et fint tone-i-tone-look uden at farverne bliver for ens.

LÆS OGSÅ: Moderedaktørens udvalgte modefund | Denim-styles

Den mørke denim sammen med rød
Der er ingen smukkere farve til et par mørke jeans end rød. Den friske nuance får ethvert par mørke jeans til at se friskere og mere stilede ud. De to farver står i fin kontrast til hinanden og skaber en perfekt balance i mellem den mørkeblå og den skarpe røde farve.

Den meget mørke denim sammen med gul
Den helt mørke jeans komplimenterer en gul nuance som intet andet. Den friskhed der ligger i den gule farve harmonerer godt med de meget mørke (ikke sorte) jeans uden, at du kommer til at ligne en bi eller en der er vild med det svenske flags farver. Især den sennepsgule nuance er smuk til dine helt mørke jeans.

Få inspiration til din kommende jeans-shopping

LÆS OGSÅ: GUIDE | Sandaler med lavere hæl

nyhedsbrev

Læs mere om: