Moderedaktørens favorit tendenser dette efterår
Foto: PR
TRENDS & STYLING

Moderedaktørens udvalgte tendenser dette efterår

En ny sæson står for døren, og magasinerne bugner allerede med tendenser som rød, futurisme og power-suits. INs moderedaktør har set nærmere på tre tendenser, som ikke har fået så meget omtale, men som bestemt ikke skal overses!

Løse silhuetter, behagelige materialer og fine farver er helt sikkert blandt moderedaktør Nanna Juulsgaards favorit tendenser dette efterår. Hun er slet ikke færdig med sommeren endnu, så hun priser sig lykkelig for de fine farver og stoffer, vi kan iklæde os i efteråret. Generelt er hun mest til sommerens looks, så hun prøver så vidt muligt altid at være en smule sommerlig i sin stil – selv når det regner.

LÆS OGSÅ: Opgradér din arbejdsgarderobe med en blazer

Moderedaktørens 3 favorit tendenser dette efterår er:

1. Gul og dueblå
Og rigtig gerne i kombination! Lyseblå har alle dage været en af mine yndlingsfarver og kigger man ind i min garderobe, vil man se en overvægt af blå items i den ene eller anden nuance. Den sidste tid har jeg så også fået øjnene op for gul. Jeg har i sommeren investeret i en gul taske, og de to nuancer i kombination gør bare det hele dobbelt så smukt og fint.

2. Hør
Dette er en af de tendenser, som jeg håber er kommet for at blive. Denne easy-going og lækre tendens, hvor vi skal klæde os i lange, løse kjoler i neutrale farver, synes jeg er helt fantastisk, og så er jeg især vild med, at hør er på vej tilbage. Det giver et dejligt afslappet - men stadig fint - udtryk, og så behøver man ikke altid at stryge en hørskjorte.

3. Statement øreringe
Et par jeans, en hvid T-shirt og et par store øreringe. Punktum. Mere behøver man ikke for at være velklædt, og det er langt hen ad vejen øreringenes fortjeneste. Derfor elsker jeg denne trend, for mode skal ikke altid være overdimensioneret og svært. Ofte handler den gode stil faktisk om de simple valg, hvor man køber den helt rigtige T-shirt i god kvalitet og det par jeans, der bare sidder lige i skabet.

I galleriet herunder kan du selv shoppe tendenserne! Moderedaktøren har udvalgt sæsonens lækreste items til dig:

Shop moderedaktørens efterårs favoritter

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER