TRENDS & STYLING

MODETIP | Sådan styler du støvletter

Nu er det snart ved at være tid til at finde støvlerne frem igen. IN guider dig her til, hvordan du kan style dine støvletter på bedste vis og giver dig inspiration til at bruge støvlerne på nye måder.

De fine støvletter bør være en del af enhver kvindes garderobe. De er tidsløse og giver en særlig power både til dine hverdags- og festoutfits. De kan bruges både til kjole, nederdel, jeans og bukser og gør dit udtryk mere professionelt og modent - uden at være kedeligt. Her får du 6 tips til, hvordan du kan style dine ankelstøvler og i galleriet kan du finde outfit inspiration.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du den hvide skjorte uden at se basic ud

Sådan styler du støvletter på 6 forskelllige måder

Til nederdel
Hvis du vil style din nederdel, uanset om den er kort eller lang, til et par støvler så vælg et par, hvor skaftet er lidt højere. Det giver dine ben mere længde og får dit outfit til at se mere gennemført ud.

Til stramme jeans
Hvis du har dine støvler på til et par helt stramme jeans giver det en særlig lethed til dit outfit, hvis du lader være et stykke enten med bar hud eller en fin strømpe mellem støvlen og buksebenet.

Til løse jeans
Støvler og løse jeans er en super cool kombination. Især et par støvler i en brunlig nuance vil gå super godt til et par blå jeans. Du kan lade hælen være chunky for et mere afslappet look eller tynd for et mere sofistikeret udtryk.

LÆS OGSÅ: 7 måder at style bukser med vidde 

Med en lille strømpe
Du kan give dine støvler flere forskellige udtryk ved at have en fin strømpe til at stikke op. Vælg en blondestrømpe, hvis du vil have et feminint look eller en strømpe i en stærk farve for et mere cool udtryk.

Til herrebukser
Der er efterhånden mange herrebukser, der stumper en smule, og det gør, at bukserne passer rigtig fint til ankelstøvler. Alle støvler passer til herrebuksen og lige som med de løse jeans, kan du give dit outfit forskellige udtryk, alt efter hvilken hæl støvlen har.

Til kjole
Når du vil have støvler på til kjole, gælder det samme som med nederdelen; skaftet må gerne være en smule højt. Støvler til kjole giver et cool udtryk, og giver den ellers fine kjole lidt mere kant.

Få mere inspiration til, hvordan du kan style dine ankelstøvler i galleriet.

INSPIRATION | Støvletter

Læs mere om: