Sådan bruger du dine sommerkjoler om vinteren
TRENDS & STYLING

Sådan bruger du dine sommerkjoler om vinteren

IN guider dig her til, hvordan du kan bruge dine sommerkjoler når efteråret og vinteren melder sin ankomst.

Mange har det med at have en sommer- og en vintergarderobe og på sin vis giver det god mening at pakke de florlette, lyse styles væk til fordel for vamset strik og lange frakker, når kulden trænger sig på. Men hvorfor lade sommerens favoritter gemme sig bagerst i skabet i så lang tid, netop nu hvor moden dikterer kjoler i stor stil? Du kan med fordel bruge din sommergarderobe i den mørke tid og få endnu mere glæde af den. Her får du en guide til, hvordan du gør!

LÆS OGSÅ: Få også inspiration til hvide sommerkjoler, der lyser flot op i vintermørket

Lad dine sommerkjoler hænge fremme hele året

En af efterårets helt store tendenser er at bruge kjolen på nye måder - og heldigvis for det. Det giver nemlig flere muligheder for at bruge vores sommerkjoler hele året.

Sommerkjolen er et godt eksempel på en style vi bruger hele sommeren, for derefter at lægge til side når efteråret melder sin ankomst, til fordel for strik, jeans, uld og lag på lag. Men hvorfor ikke bruge kjolen som en del af disse lag?

LÆS OGSÅ: Style din t-shirt på 5 måeder 

Smid din kjole over et par jeans og en T-shirt og sæt en strik til, for at holde varmen og gøre dit outfit årstidspassende. Du kan også bruge din kjole med strømpebukser og en rullekrave under – eller bære kjolen over et par herrebukser og en skjorte, for at skabe et workwear-look med et mere feminint udtryk.

For et boheme-inspireret look, kan du smide din sommerkjole over en skjorte med vide ærmer og et par brede bukser, så har du et afslappet og chikt outfit, perfekt til et mere casual arrangement.

Mulighederne er mange, det handler blot om at tænke i lag og sørge for, at farver og mønstre ikke stikker for meget af. For at holde udtrykket mere minimalistisk, hold det da i farver som hvid, sort og lyseblå og sørg for at dine styles har enkle og rene snit.

Klik dig igennem galleriet for 3 måder, hvorpå du kan bruge dine sommerkjoler hele året: 

Style din sommerkjole til vinter

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om: