Sådan styler du cowboystøvler
TRENDS & STYLING

Sådan styler du cowboystøvler

Skomoden har sadlet om. Nu er det cowboystøvler, der hitter i modebilledet. Få inspiration til at style støvlerne her.

Kalder alle cowgirls! Til AW18-modeugerne tog flere designere cowboystøvlen til sig. Blandt andet Calvin Klein, Fendi og Isabel Marant viste flere looks med cowboystøvlen som bærende accessory. Nu har støvlen ramt gademoden, og der er en masse inspiration at hente.

LÆS OGSÅ: Kitten heels har kradset deres navn ind i modebilledet igen

Cowboystøvlen findes i mange varianter, så der er nok at vælge imellem, hvis du skal med på trenden. De lavskaftede i forslået læder vil altid være en klassiker - og måske endda nogle du kan støve op i en vintageforretning - men de langskaftede hvide cowboystøvler har også markeret deres ankomst, og de kan bruges til mere, end du (måske) tror. Kig med i galleriet og bliv inspireret til at bruge sæsonens hotteste støvlemode.

Sådan styler du cowboystøvler

Læs mere om: