Culotte Bukser
TRENDS & STYLING

Sådan styler du dine culotte bukser

Ordet culotte betyder ’underbukser’ på fransk, men betegner en stor tendens i modebilledet gennem de sidste par år. Læs om culottens historie og få tips og inspiration til, hvordan du styler dine bukser med vidde.

Ordet culotte betyder ’underbukser’ på fransk, men var oprindeligt smalbenede, knælange benklæder båret af den europæiske, mandlige overklasse fra den sene Middelalder eller Renæssance og gennem begyndelsen af det 19. århundrede.

Culotte-ordet bruges i dag til at betegne bukser med form som en splittet nederdel – en tendens som designere og fashionable kvinder verden over har taget til sig. Culotten designes i dag med brede bukseben, som oftest skærer ved anklen eller under knæet.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

LÆS OGSÅ: 7 måder at style bukser med vidde

Style dine culotte bukser 

Culotte buksernes stylingmuligheder er mange. Du kan bruge de stumpede bukser med vidde til både hverdag og fest alt efter, hvilke andre items og accessories, du tager på dertil. Brug culotterne til fest med høje hæle og en blazer eller med en kort festlig bluse, hvis dine bukser er højtaljede. Til hverdag kan culottebukserne styles med sneakers og en ulden pullover, en t-shirt eller en cool denim- eller bomberjakke.

LÆS OGSÅ: 10 bukser med vidde

Culotternes brede bukseben giver dit outfit en moderne silhuet med kant, som du sagtens kan bære. Netop buksernes iøjnefaldende snit gør, at de sagtens kan være sorte ude,  at det på nogen måde bliver kedeligt. Du har dog også rig mulighed for at vælge culotter i flere farver og materialer, så som læder, denim og uld, hvis du har lyst til det.   

Lad dig inspirere og shop dine favorit culotte bukser 

Culottebukser