Sneakers der aldrig går af mode
TRENDS & STYLING

Sneakers der aldrig går af mode

Nogle sneakers overlever måske kun en enkelt sæson i garderoben, mens andre er kommet for at blive. Læs om de mest tidløse sneakers her.

Sneakers er blevet en fast del af garderoben, og der findes efterhånden få mennesker, der ikke har et par (eller tre) stående. De store modehuse designer også sneakers, og for samlere – de såkaldte ’sneaker-heads’ – går der sport i at samle på de mest eksklusive og unikke styles. Der er dog også sneakers, der aldrig går af mode. De bliver produceret og solgt i stor stil sæson efter sæson. Læs om de mest populære brands og modeller her.

LÆS OGSÅ: Den mest stilede opbevaring til sneakers

Adidas Originals Superstar

Når man søger på Adidas Originals Superstar sneakers, dukker beskrivelsen ”Stil og performance” op, hvilket giver det perfekte billede af skoen. Adidas Originals Superstar blev i 1969 lanceret som en basketball-sko, men blev så populær uden for sportens verden, at den siden 80’erne har været en af Adidas’ mest populære modeller. Med sit enkle design og tre ikoniske striber på siden passer de til ethvert outfit.

Converse All Star

De fleste har enten haft eller har stadig et par Converse All Star i deres garderobe. Converse sneakers har været populære siden 1917 og har ikke tænkt sig at forlade markedet i den nærmeste fremtid. Converse All Star har beriget mange outfits verden over. Med det klassiske og sportslige look, de giver, går man heller ikke galt i byen med en Converse sko.

Nike Shox og Nike Free

Selvfølgelig skal Nike også med på listen over sneakers, der aldrig går af mode. Verden har kendt til Nike siden 1966 og brandet har siden vundet i popularitet. De mest populære Nike styles er Nike Shox og Nike Free, som både er blevet brugt til sport og hverdag. Du kan roligt investere i et par Nike sneakers, for de er kommet for at blive.

LÆS OGSÅ: "Grimme" sneakers hitter

Se de tidløse sneakers i galleriet

Sneakers der aldrig går af mode

Læs mere om: