Pift dit outfit op fra dag til aften
TRENDS & STYLING

STILTIP | Sådan pifter du dit outfit op fra dag til aften

Er du en kvinde med en travl hverdag og weekend, som ikke altid kan nå hjem og skifte tøj mellem to aftaler? Her får du 6 lette tips til, hvordan du kan pifte dit outfit op fra dag til aften, så du kan se fashionabel ud på selv den travleste dag.

Vi kender alle sammen følelsen af at have forfærdeligt travlt fra tid til anden. Det er ikke altid, vi kan nå hjem og skifte tøj imellem to aftaler, når vi gerne vil nå det hele og pakker kalenderen tæt. Denne problematik er realiteten for INs moderedaktion under Copenhagen Fashion Week, hvor modeteamets outfits både skal passe til et tætpakket program af modeshows med transport fra sted til sted samt til events og fester om aftenen. 

Deres erfaring får du her i form af 6 lette tips til, hvordan du kan gøre, så du for eksempel kan bruge din ekstravagante festkjole både dag og aften ved blot at ændre nogle få ting. I galleriet nedenfor kan du desuden lad dig inspirere af street style-billederne eller kollagerne med tøj og accessories, som kan shoppes direkte fra galleriet.

LÆS OGSÅ: 3 måder, du kan style din statement t-shirt

TIP 1 | Sko

Der er en grund til, at sko er de fleste kvinders yndlingsaccessory. Fodtøjet indikerer ofte, om et outfit er til dag- eller aftenbrug.

Brug loafers, ballerinasko, sneakers eller støvler om dagen og skift til stiletter eller støvletter om aftenen. Jo finere dit outfit er, jo mere hverdagslignende eller sporty kan skoene være.

TIP 2 | Tasker

Kvindens bedste ven, tasken, er uundværlig i ethvert look – både af praktiske og æstetiske årsager. En rummelig taske er praktisk om dagen, da der ofte skal være plads til en masse habengut, man skal bruge gennem dagen.

En lille, fin skuldertaske eller clutch til aftenbrug, er enormt elegant, men oftest også nok til lige netop at rumme pung, nøgler mobil og en (rød) læbestift. Taskens design og størrelse kan ændre looket i et outfit radikalt fra dag til aften.

TIP 3 | Andre items

Kombinér din feminine festkjole eller elegante nederdel med nogle mere rå eller sporty items, som fx en læderjakke, sweatshirt, rullekrave eller jeans, som kan tages af til aftenbrug, hvor den feminine kjole eller nederdel kan få lov at stå alene.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

TIP 4 | Smykker

Smykker og ure kan fuldende ethvert outfit – uanset om det er dag eller aften. Brug gerne lidt større og mere iøjnefaldende smykker til at pifte dit outfit op om aftenen.

TIP 5 | Læber

Røde læber er en klassiker, som altid kan redde dig. En (rød) læbestift kan ændre dit look radikalt, og kan derfor alene udgøre forskellen på dag og aften, hvis du hverken har plads til skiftesko eller andre items i din taske – eller tid til at tage hjem og skifte. 

TIP 6 | Hår

Frisuren kan, ligesom læberne, være en let måde at skabe variation i et look fra dag til aften. Sæt en casual frisure om dagen - fx en løs knold, og lad lokkerne falde frit om aftenen.

Du kan med fordel lave krøller i håret hjemmefra, inden du sætter det op, så der er et flot fald i håret, når du tager elastikken ud. Hvis du er fiks på fingrene, findes der også mange smukke opsatte festfrisurer, som kan pynte til et aftenlook. Se denne videoguide til 5 nemme håropsætninger til hverdag og fest.

I galleriet kan du lade dig inspirere af INs udvalgte items. Du kan shoppe stilen eller elementer fra den, som du kan implementere i din egen garderobe og se fashionabel ud fra dag til aften.

Dag til aften

LÆS OGSÅ: STILTIP | Sådan bruger du din statement T-shirt dag og aften