TRENDS & STYLING

TENDENSER | De 5 største trends fra 2016, der holder i 2017

Det kan være en jungle at finde rundt i, hvad moden er lige nu, men heldigvis er der nogle tendenser, der går igen i flere sæsoner. IN guider dig her til 5 tendenser, du kan tage med dig fra 2016 ind i 2017.

TENDENSER FOR 2017

IN har herunder samlet de 5 tendenser du kan tage med dig fra 2016 ind i 2017.

LÆS OGSÅ: MODEUGE 2016 | IN guider til de største tendenser

Lyserød

Ultra-feminint og dejlig friskt - denne farve er kommet ind i mange garderober igennem efteråret, og til foråret kommer den virkelig til sin ret. Også den lidt mere hidsige nuance pink bliver et hit og er noget, du roligt kan kigge efter allerede nu. Farven er rigtig fin til klassisk denim, hvid og navy, men kan også bruges i mere vågede kombinationer med gul eller rød.

Foto: AOP

Sportswear

Grafiske print, minimalistiske snit og stærke farver som rød, blå og gul i kontrast med hinanden og hvid og sort. Det er super cool og en smule street, men kan sagtens gøres feminint og sofistikeret med mere tætsiddende styles. Investér i kropsnær strik med højhals, grafisk print og stærke farver eller et par kassebukser med en stribe ned af siden. Det er de små detaljer, der gør dit outfit sporty – og du kan bestemme i hvor sporty, du vil gøre det.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Foto: AOP

Pyjamas

Det er efterhånden et par sæsoner siden at pyjamassen blev introduceret, men det gør den ikke mindre relevant i 2017. Løse gevandter, striber på kryds og tværs og kimonoer i flere forskellige afskygninger kan du snildt lade blive i garderoben og endda også investere i igen. Vi er slet ikke færdige med den behagelige trend.

LÆS OGSÅ: Virkeligheden træder ind på catwalken

Foto: AOP

Blomsterprint

Endnu en yderst feminin tendens som vi har set i mange forskellige afskygninger allerede. Blomsterne tager vi med ind i foråret, hvor de passer allerbedst ind. Både store, mellem og små blomster er velkommen i den kommende sæson – og  det kan være på alt fra tøj og sko til tasker og smykker. Sæt det sammen med rå denim for at skabe kontrast og balance i dit outfit.

Foto: AOP

More-is-more

I forlængelse af blomsterprint kommer en mere overordnet tendens, hvor vi ikke kan få nok af farver, mønstrer, lag og accessories. Vi skiller os ud som aldrig før og lyser op på gaden i smukke farver og print som aldrig før, og det skal vi blive ved med. Bland stilarter, farver og mønstre i en elegant og personlig stil, som vi ser det ved Gucci, Miu Miu, Burberry og mange andre store modehuse. 

Læs mere om: