
Sko. Fantastiske sko. Dyre sko. Gode sko. Designersko. Sko er noget af det bedste, man kan unde sig selv. Tænk på alt det, de har bragt med sig.
LÆS OGSÅ: 4 skomærker, der laver behagelige stiletter
Askepots glashæle bar hende ud af slavelignende tilstande hos den onde stedmor, Carrie Bradshaw genfandt kærligheden til Mr. Big i et par blå Manolo Blahnik, og de røde såler der med raketfart skød Christian Louboutins kunstværker ud til hele verden fra Paris.
Tag et kig i galleriet med INs top 13 over de mest ikoniske sko nogensinde.
#13 BAMSE-STØVLERNE
De er elsket af mange, hadet af endnu flere. Men den australske ugg boot er ikke til at komme udenom. De blev populære i landet down under tilbage i 50’erne, som den eneste sko surfere tyede til, men er siden blevet et modefænomen, da firmaet Ugg Australia begyndte at fabrikere den bamsede støvle.
Køb et par HER
Tryk videre i galleriet, og se den 12. mest ikoniske sko.
#12 OVER THE RAINBOW
Den italienske skomager Salvatore Ferragamo blev i slut 30’erne anerkendt som kilehælens fader, da han lavede (og tog patent på) kork-kilehælssandalen i regnbuens farver. Skoen blev lavet til skuespillerinden Judy Garland, som treavede rundt i dem, året før hun erobrede verden med Troldmanden fra Oz-filmatiseringen (og soundtracket ’Over The Rainbow’), som står tilbage som en af filmhistoriens mest ikoniske film. For nylig hyrede det italienske modehus designeren Sara Battaglia til at give skoen nyt liv i en kollektion af tasker. Se resultatet HER
Tryk videre i galleriet, og se den 11. mest ikoniske sko.
Foto: PR
#11 DEN MODERIGTIGE GUMMISTØVLE
Kate Moss bruger dem. Ligeså gør Julianne Moore, Reese Witherspoon og Angelina Jolie. Hunter-gummistøvlen er ikke bare til regnvejr og havearbejde, den kan sagtens gå til et fashionabelt festival-outfit eller på en shoppetur.
Køb et par HER
Tryk videre i galleriet, og se den 10. mest ikoniske sko.
#10 GAGAS SKO
Muligvis er hun den eneste, der nogensinde har haft dem på uden for catwalken. I hvert fald husker de fleste Lady Gaga for især denne sko fra Alexander McQueens S/S 10-kollektion, som hun havde på ved flere lejligheder. Blandt andet i videoen til hittet Bad Romance. “Walk, walk fashion baby, work it, move that bitch crazy.”
Tryk videre i galleriet, og se den 9. mest ikoniske sko.
#9 SNEAKEREN, DER ALDRIG GÅR AF MODE
Adidas’ Stan Smith-sneaker vil bare ikke rigtig forlade modebilledet, så du kan lige så godt tage den til dig - og dermed gøre dit outfit casual på den street måde. FOTO: Charlotte Gainsbourg i Stan Smith-sneakers.
Køb et par HER
Tryk videre i galleriet, og se den 8. mest ikoniske sko.
#8 THERE’S NO PLACE LIKE HOME
Dorothy Gales (Judy Garland) magiske rubinsko fra filmatiseringen af Troldmanden fra Oz fra 1939 har fået ikonstatus inden for filmens verden som få andre ting. Tre gange skulle hun slå hælene sammen og så sige ’there’s no place like home’ - og så ville Dorothy Gale være tilbage i Kansas, Texas, efter hun blev taget med til fantasiverden Oz af en tornadosky. Der er fem par tilbage fra den oprindelige filmatisering, hvoraf det ene par er blevet stjålet. Skoene er da også i så høj kurs, at et par blev solgt på auktion for knap 4,5 millioner kroner tilbage i 2000. Og så har de røde rubinsko også sin egen Wikipedia-side.
Tryk videre i galleriet, og se den 7. mest ikoniske sko.
Foto: AOP
#7 INDBEGREBET AF 90’ERNE
Intet skriger mere af 90’erne end et par Buffalo-sko. Buffalo blev grundlagt i 1979 af tyske Michael Conradi, men først da Spice Girls-pigerne i midt-slut-90’erne begyndte at gå i de høje plateauer, tog skoene verden med storm.
Tryk videre i galleriet, og se den 6. mest ikoniske sko.
#6 LOVE IS IN THE SHOE
Nuuuuurh. Hvem husker ikke scenen fra Sex And The City, hvor Mr. Big frier til Carrie Bradshaw med et par Monolo Blahnik-sko? Modellen Hangisi er en af den spanske skodesigner Manolo Blahniks bedst sælgende modeller, især den i blå satin. Mon ikke Carrie Bradshaw har haft lidt at gøre med det.
Køb et par HER
Tryk videre i galleriet, og se den 5. mest ikoniske sko.
#5 DEN FØRSTE MODESKO
Før Roger Vivier var der ikke noget, der hed stiletter. Der var høje sko, der var høje sko med en relativt tynd hæl, men først da Roger Vivier i 1954 designede den otte centimeter høje Aiguille-stilet – aiguille er fransk for spids –blev stiletten opfundet. En af Roger Viviers høje sko havde et spænde a la pilgrimmenes, og da Catherine Deneuve et par år senere bar et par af disse i den ikoniske film ‘Belle du jour’, blev pilgrimsspændet et modeikon. Den sko sælges stadig i en moderniseret version navngivet med inspiration fra filmen ‘Belle Vivier’.
Køb ’Belle Vivier’ HER
Tryk videre i galleriet, og se den 4. mest ikoniske sko.
Foto: PR
#4 DET IKONISKE CATWALK-FALD
Man kan måske ikke klandre Naomi Campbell for at falde til Vivienne Westwoods show i Paris i 1993. Stiletterne var nemlig 23 cm høje, hvilket må være noget af en prøvelse, selv for en supermodel som Naomi Campbell. I dag er skoene på museum, på grund af deres ikonstatus.
Se Naomi Campbell falde til Vivienne Westwood-showet HER.
Tryk videre i galleriet, og se den 3. mest ikoniske sko.
#3 GLASSKOEN
Prinsen på den hvide hest? Nej, det handler om at finde prinsen med passende glassko. Det vidste Askepot, der blev genforenet og gift med prinsen, da han sendte sin tjenere byen rundt for at finde den pige, der kunne passe den tabte glassko fra det store bal på slottet.
Se scenen fra Disneys Askepot fra 1950 HER
Tryk videre i galleriet, og se den 2. mest ikoniske sko.
#2 CONVERSES ALL STARS
Du har garanteret et par. Ligesom alle andre. Converses Chuck Taylor All-Stars-sko har holdt sig stort set uændret, siden den blev skabt i 1917, og må derfor betegnes som værende en af de mest klassiske sko. Den er opkaldt efter den amerikanske basketballspiller Charles ‘Chuck’ Taylor, der i 1921 blev en del af det Converse-sponsorerede basketballteam kaldet The Converse All Stars.
Køb et par HER
Tryk videre i galleriet, og se den mest ikoniske sko.
#1 LOUBOUTINS GENISTREG
“Pigalle-stiletten er tidløs, tænker jeg. Den er ikke en sæsonsko, men en sko der holder i en livstid.” Sådan siger den franske skodesigner Christian Louboutin om sin sko Pigalle, han designede til sin efterårskollektion i 2004. Skomageren har siden haft skoen fast i sit repertoire i forskellige højder, materialer og farver, men især én står designerens hjerte nær: “Du kan have den på om vinteren og om sommeren; i ruskind og læder; i mat eller skinnende. Men i mine øjne når skoen først sit maksimale udtryk i sort laklæder på grund af sålens farve og designets præcision.”
Køb et par HER
LÆS OGSÅ: 5 anledninger | 5 outfits