
Elsker du tasker? IN har lavet en rangliste med de 21 mest ikoniske it-bags nogensinde i modehistorien.
Listen kommer rundt om Proenza Schouler, Hermès og Louis Vuitton, og giver dig historierne bag Chanels skuldertaske ‘2.55’, Guccis håndtaske ‘Bamboo’ og Pradas rygsæk ‘Backpack’.
LÆS OGSÅ: Torsdags-10’er | Sarah Jessica Parker
Find de 21 it-bags og historierne bag dem i galleriet nedenfor.
#21 MULBERRYS ‘ALEXA’-TASKE
Alexa Chung er en af Englands største it-girls, så selvfølgelig skulle hun lægge navn til en af landets bedst sælgende it-bags. Det blev Mulberrys ‘Alexa’-taske, der så dagens lys tilbage i 2010.
AOP og Mulberry PR
#20 LANVINS ‘JIJI’-TASKE
Lanvin har siden slut-1800-tallet været et af de mest respekterede modehuse, dengang i skarp konkurrence til Chanel og Vionnet. Det kan derfor undre, at huset ikke har leveret en taske af it-status før S/S 16-sæsonen. Men nu er den her altså, Lanvins første it-bag, designet af husets tidligere chefdesigner Alber Elbaz. Læs mere om tasken HER
Køb Lanvins ‘Jiji’-taske HER
net-a-porter.com
#19 CHLOÉS ‘PADDINGTON’-TASKE
Pheobe Philo, Chloés daværende chefdesigner, kreerede til S/S 2005-sæsonen ‘Paddington’-tasken, som er opkaldt efter en af Londons travleste kvarterer. Chloé satte 8000 tasker i produktion, men det var langt fra nok - for samtlige tasker var udsolgt, før ‘Paddington’ landede i butikken.
trendlee.com
#18 HUGO BOSS’ ‘BESPOKE’-TASKE
Den ramte butikkerne sidste år i juli, Hugo Boss’ mest ikoniske taskedesign, ‘Bespoke’-tasken. Den er en del af Jason Wus kreationer for det tyske modehus, som ellers normalt slet ikke forbindes med it-bags. Men det er altså ændret nu.
AOP
#17 LOUIS VUITTONS ‘ALMA’-TASKE
Den blev designet af Gaston-Louis Vuitton, tredje generation efter Louis Vuitton himself, helt tilbage i 1934 og har været på markedet siden. Man kan vist roligt kalde Louis Vuittons ‘Alma’-taske for tidløs. Stilen er Art Deco, og navnet kommer fra en af Paris’ broer over Seinen.
Louis Vuitton PR
#16 CHANELS ‘BOY’-TASKE
Boy Capel var Coco Chanels store kærlighed tilbage i 1910’erne, og siden har han lagt navn til flere af modehuset Chanels produkter - og i 2012 blev det så chefdesigner Karl Lagerfelds nyeste taske, der skulle opkaldes efter ham.
Chanel PR og AOP
#15 GOYARDS ‘ST LOUIS’-TASKE
Det franske modehus fra 1853, Goyard, er et af de allermest luksuriøse, eksklusive og hemmelighedsfulde. For en 15 år siden blev Goyards tasker og kufferter så et fashion must, og især toten St. Louis blev langet over disken.
AOP og lycro.com
#14 BALENCIAGAS ‘CITY’-TASKE
Før Nicolas Ghesquière blev chefdesigner hos Louis Vuitton, designede han Balenciagas ultimative it bag, ‘City’-tasken. Ved årsskiftet mellem 2001 og 2002 præsenterede modehuset tasken, og den har storsolgt siden, blandt andet fordi Kate Moss og Sienna Miller har taget den til sig som en favorit. “Den er en ny frisk taske, men den ligner en gammel, god og venlig taske,” har Nicolas Ghesquière sagt om designet til WWD.
Køb tasken HER
Balenciaga PR
#13 LOUIS VUITTONS ‘NOÉ’-TASKE
Gaston-Louis Vuitton, Louis Vuittons barnebarn, blev i 1932 bedt om at lave en robust og stilet taske til fem champagneflasker. Det gjorde han, og det blev til ‘Noé’-tasken, som stadig sælges i Louis Vuittons butikker rundt om i verden.
Louis Vuitton PR
#12 PROENZA SCHOULERS ‘PS1’-TASKE
Jack McCollough og Lazaro Hernandez, designerne bag Proenza Schouler, lancerede i 2008 tasken ‘PS1’. Den blev hurtigt en bestseller - og en it-bag - selvom Lazaro Hernandez i et interview med Vogue selv kaldte tasken “en anti-it-bag”. Taskens navn er inspireret af New Yorks offentlige skoler (public schools), hvor skuldermappen som taskemodel hænger om de fleste elever.
Køb tasken HER
Proenza Schouler PR
#11 LOUIS VUITTONS ‘SPEEDY’-TASKE
Med sit flashy LV-monogram og skulpturelle form var Louis Vuittons ‘Speedy’-taske enhver 00’er-kendis favoritaccessory. Især Paris Hiltons. Looket kommer fra Louis Vuittons rejsetaske ‘Keepall’, men ‘Speedy’-tasken er noget mindre og dermed mere brugbar som håndtaske.
AOP
#10 GUCCIS ‘JACKIE’-HÅNDTASKE
‘Jackie’-tasken fra Guccis rødder går helt tilbage til 1950’erne, men i 1961 fik den sin ikonstatus og navn efter den amerikanske præsidentfrue Jacqueline Kennedy Onassis, eller bare Jackie O, som hun blev kaldt. I 1999 relancerede Tom Ford, Guccis daværende chefdesigner, tasken, og i 2009 gav Frida Giannini, Guccis chefdesigner på det tidspunkt, tasken et opdateret design under navnet ‘New Jackie’.
Køb tasken HER
AOP og Gucci PR
#9 CELINÉS ‘LUGGAGE TOTE’-TASKE
Pheobe Philo, Célines chefdesigner, designede i 2009 tasken ‘Luggage Tote’. Taskens skulpturelle form, grafiske udtryk og tidløse design gav pote, og den blev hurtigt en af Célines største succeser, og fik sat modehusets navn fast i menig kvindes bevidsthed.
Celine PR
#8 HERMÈS ‘KELLY’-TASKE
Den amerikanske skuespillerinde og monegaskiske dronning Grace Kelly lagde i 1956 navn til en af Hermès’ mest ikoniske tasker, ‘Kelly’-tasken. Tasken blev lanceret allerede i 1936, men da det rygtedes, at Grace Kelly havde brugt tasken til at dække for sin gravide mave, ændrede Hermès taskens navn.
AOP
#7 PRADAS ‘BACKPACK’-TASKE
Da Miuccia Prada, Pradas chefdesigner, designede sin 13. kollektion for det italienske modehus med A/W 1984-kollektionen, introducerede hun et nyt stof til taskedesign. ‘Pocono’ kaldte hun det, og det var en sort nylon. Nylonen blev brugt på flere af husets tasker det år, men rygsækken ‘Backpack’ blev så populær, at den stadigvæk er i produktion den dag i dag.
Køb taksen HER
bergdorfgoodman.com
#6 FENDIS ‘BAGUETTE’-TASKE
“It-bag’en, der begyndte hele it-bag-industrien,” er Fendis ‘Baguette’-taske blevet kaldt. Og det skyldes i høj grad HBO-serien ‘Sex And The City’s hovedperson Carrie Bradshaw. Det var det første mode-item, produktionen fik lov at låne fra et større modehus, og det satte gang i hele Sex And The Citys modeindflydelse. Det var Silvia Venturini Fendi, der designede tasken i 1997, og i 2012 udgav det italienske modehus en bog for at hylde tasken.
PR og Fendi PR
#5 GUCCIS ‘BAMBOO’-TASKE
I 1947 - i tiden efter anden verdenskrig - var Europa i ressourcemangel og handlen på materialer foregik under rationering. Gucci bad derfor sine designere om at finde på nye materialer at lave tasker med. Det blev til de ikoniske bambus-håndtag, der siden har kendetegnet Guccis it-bag ‘Bamboo’, huset generelt og senest parfumen af samme navn.
Køb tasken HER
AOP
#4 MULBERRYS ‘BAYSWATER’-TASKE
Mulberrys ‘Bayswater’-taske så dagens lys for første gang i 2003, og siden har den storsolgt - især i Danmark. Dens relativt fornuftige pris og hverdagsfavnende design af Mulberrys chefdesigner dengang, Nicolas Knightly, sikrede den lynhurtigt it-bag-status. I år har Mulberrys nye chefdesigner Johnny Coca redesignet tasken, fordi “ikoner må udvikle sig,” som han siger. Læs mere om det HER
Du kan dog stadig købe den originale ‘Bayswater’-taske HER og i Mulberrys butikker, for den er ikke taget ud af produktion.
Martin Høien
#3 DIORS ‘LADY DIOR’-TASKE
Den britiske prinsesse Lady Diana fik Diors taske ‘Lady Dior’ af den franske førstedame dengang, Bernadette Chirac. Den blev et ikon for Lady Diana såvel som for Dior, og den har siden dens lancering i 1995 været af finde i det parisiske modehus’ butikker rundt om i verden.
AOP
#2 CHANEL ‘2.55’-TASKE
Kreeret af Coco Chanel herself blev ‘2.55’-tasken et ikon i sig selv. Den er opkaldt efter tidspunktet, den blev lavet, i februar 1955, og på trods af dens alder bliver den ved med at inspirere designere til de såkaldte flapbags - også Karl Lagerfeld, der har tegnet Chanels ‘Boy’-taske ud fra ‘2.55’-modellen. Med sin guldlås, sort quilted læder og en kæde sælger tasken stadig rigtig godt, især den 2005-opdaterede version, hvor låsen er de to Chanels C’er.
AOP
#1 HERMÈS’ ‘BIRKIN’-TASKE
“It’s not a bag, it’s a Birkin.” Sådan bliver Samantha belært i Sex And The City, da hun prøver at købe verdens mest ikoniske taske nogensinde. Ventelisten på en af Hermès’ ‘Birkin’-taske kan sagtens være over to år lang, og den billigste koster omkring 50.000 kr. - og det er blot for den lille 25 centimeters taske. ‘Birkin’-tasken er altså ikke for hvem som helst, og måske netop derfor har den fået status som den ultimative karrieretaske for kvinder. For dem, der har råd til en ‘Birkin’, har gjort det skidegodt, vil fejre det og vise succesen frem. En af dem er Victoria Beckham, der eftersigende skulle have en samling på mere end 100 ‘Birkin’-tasker til en samlet værdi over 15 millioner kr. Tasken har sin oprindelse tilbage til 1984, hvor skuespiller og sanger Jane Birkin sad ved siden af Hermès’ bestyrelsesformand dengang, Jean-Louis Dumas, på en flyvetur. De to kom i snak, og hun fortalte, at hun manglede en taske til alt sit habengut - og den samtale blev senere på året til den første ‘Birkin’-taske.
Du kan læse mere om ‘Birkin’-tasken HER, hvor IN har kortlagt, om det ligefrem kan betale sig at investere i tasken, som man gør det med aktier, obligationer og guld.
AOP og baghunter.com