New York-cheesecake med blåbær
DESSERTER & KAGER

New York-cheesecake med blåbær

Klassikeren fra Amerika, cheesecake med blåbær, har alt det, der hører sig en dessert til: Den er sød, cremet, syrlig og med en knasende sprød bund.

Alting skal ikke være nyskabende og eksperimenterende, for en gang i mellem har man bare lyst til en god klassiker, der aldrig slår fejl.

En sådan klassiker er den amerikanske cheesecake med blåbær. Cheesecaken forener alle de gode ting, som vi elsker ved desserten.

Prøv også denne lækre cheesecake med appelsin!

Flødeosten giver den cremede, lidt fede smag og fornemmelse på tungen, og fra den hvide chokolade får vi sødmen.

Blåbærrenes syrlighed virker forfriskende sammen med osten, og den cremede konsistens får modspil af den sprøde kiksebund. Hvad mere kan man ønske?

Opskrift på New York-cheesecake med blåbær

Kage i springform på diam. 18 cm

Bund:

  • 125 g Bastogne-kiks
  • 40 g smør

Fyld:

  • 300 g Philadelphia-smøreost
  • 1½ dl cremefraiche 9 %
  • ½ dl sukker
  • ½ dl majsstivelse
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1½ æg
  • ½ dl piskefløde
  • 100 g god hvid chokolade
  • 75 g friske eller frosne blåbær

Cremet after eight-drik med marshmallows

Sådan laver du New York-cheesecake med blåbær

  1. Bund: Knus kiksene i en foodprocessor, og bland dem med det smeltede smør. Tryk blandingen ud i en springform. Forbag bunden i ovnen ved 175° i ca. 10 min.
  2. Fyld: Pisk flødeost og cremefraiche cremet i en skål. Tilsæt sukker, majsstivelse og vaniljesukker, og rør æg og piskefløde i.
  3. Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den i en skål over vandbad. Bland chokoladen i fyldet. Hæld blandingen over kiksebunden, og drys med blåbær.
  4. Bag kagen ved 175° på midterste rille i ca. 40 min. Læg alufolie over, når kagen begynder at blive gylden, så den ikke bliver for mørk. Sluk ovnen, og lad kagen stå i eftervarmen i en halv time. Køl den helt af, og servér den iskold!

Få flere opskrifter på cheesecakes her:

Cheesecake med hindbær

Den her hindbær-cheesecake skal ikke bages!

Cheesecake med blåbærcreme

Prøv også en anden cheesecake med blåbær - cheesecake med luftig blåbærcreme

Prøv cheesecake i glas

Prøv at servere din cheesecake i glas. Få opskriften her!