RETRO

Nyt magasin - RETRO

Vild med teak, dansk designs guldalder, orange, pastelfarver og humor i boligindretningen? Så vil du elske RETRO, der er på bladhylderne fra 10. december.

Retro hitter. Vi er mange, der har en forkærlighed for for de klare farver, leg med motiver og materialerne, som prægede tiden fra 1950-1970'erne, som er det vi lidt groft regner for retroperioden. Og derfor har der længe været behov for et magasin, der otg fat i den trend med lækre retroboliger, tips, idéer og baggrund. Det kommer nu med det nye RETRO. 

Tegn abonnement på RETRO lige her

I hvert nummer får du masser af nostalgifaktor, artikler om folk, der er passionerede omkring retro, boligreportager og masser af artikler med baggrund og historie. Herudover får tips til retro på sociale medier og nettet, shoppetips og reportager fra fede retromarkeder, nyt fra kulturens verden og meget, meget mere.

Læs også: 6 retroting, vi alle husker

Se her et lille udpluk af, hvad du kan læse om i første nummer af RETRO.

RETROLYKKE I PARCELHUSET

I et arkitekttegnet etplanshus fra 1970'erne bor designeren Rikke Wienmann Mai med familie. Huset står med det originale interiør og stilen er afsspejlet i indretningen - fra møbler til kunst og ned i mindste detalje. Kig med indenfor i 70'er-drømmen!

PLASTIC FANTASTIC

I dag tager vi plastic for givet, men der var en gang, hvor det var en spritny opfindelse, som verden tog tøvende i mod. Her får du historien om det revolutionerende materiale.

MØBLER TIL FOLKET

I dag er vi igen vilde med det enkle, funktionalistiske design, som FDB Møbler er garant for, men historien om de lette, lyse møbler strækker sig langt tilbage i tiden, hvor man ønskede at opdrage på folket gennem bedre møbler til billige priser.

Læs også: Historien om stolen

HIP LIVING I VALBY

Kig med ind i superkrejlerens villalejlighed, der er spækket med finurlige påfund og lækre retrodetaljer.

LYS OVER RETROLAND

Gå på jagt efter 70érnes mest populære lamper: Arkitektlampen, kuglelampen, og magnet-kuglelampen i gerlige retrofarver. De skaber skøn stemning i din bolig, og så kan du let finde dem til rimelige priser. Her får du nogle tips til, hvad du skal kigge efter.

RETRO kan købes i butikkerne fra 10. december og udkommer fire gange om året.

Læs mere om: