
I skrivende stund brænder Jordens lunger – Amazonas – fortvivlende. Op mod 80.000 brande er i gang. Afbrænding af regnskoven er første trin til klargøring af jorden til fx sojaproduktion eller store horder af græssende kvæg, som skal mætte verdens sult efter kød. Grønland oplevede i sommer for første gange store brande i tundraen, som er livsvigtig for rensdyr og moskusokser.
LÆS OGSÅ: Her er de bedste film, du skal se lige nu
Vi, der bor i Danmark, har vundet i det internationale miljølotteri – og det forpligter over for resten af verden og kommende generationer. Indtil nu er vores lille plet på verdenskortet forskånet for jordskælv, skovbrande, tyfoner og vandmangel, selv om få danske byer i sommer fik en bitter forsmag på en besværlig hverdag uden rent vand i hanerne. Det amerikanske rumforskningsinstitut, Nasa, har udpeget Danmark og det øvrige Skandinavien sammen med Grønland til at være nogenlunde sikre zoner for menneskelig overlevelse, hvis den globale temperatur fortsat stiger. Andre forskere er knap så positive og mener, at luften vil være tyk og giftig af metangasser og CO2-udslip – og altså umulig at leve i.
Men så galt behøver det ikke at gå, hvis vi accepterer vores ydmyge plads i naturens hierarki og rykker tættere på naturen. Det mener Kate Fletcher, britisk professor i bæredygtig mode ved University of Arts i London: Mennesket har klippet den røde tråd til naturen over, glemt magien ved skoven og køber derfor samvittighedsløst løs af skjorter og kjoler i viskose, som kræver fældning af træer.
Hvornår har vinden sidst rusket i dit hår og nederdel og givet dig en følelse af at være en del af større kræfter? Måske har vi ligefrem mere travlt med at gå i zoologisk have og se på truede dyr end at fortælle børnene om biernes velsignelser og vigtige plads i økosystemet.
Jeg har selv hørt til dem, der mener, at det oprindelige folk, indoeuropæerne, skulle have stoppet sin vandring ved Paris frem for at gå længere mod nord, så vi kunne have varmere klima og kortere og mildere vintre. Tit har jeg følt, at i år havde foråret glemt at springe ud, fordi vinteren var uendelig – ligesom da jeg gik tre uger over tid med min søn og var overbevist om, at jeg var den første kvinde i verden, hvor barnet blev derinde for altid.
Men i år vil jeg gøre mig umage med at knuselske de to af Danmarks årstider, som har testet og udfordret mig mest og bidt store klumper af mit humør ved at vælte mig ud i træernes farveeksplosioner med samme kraft, som jeg elsker den saftiggrønne nyudsprungne bøg. Og jeg vil opsøge efterårsblæstens susen og rasen i skov og ved kyster som en påmindelse om, at jeg kun er en ildflue sammenlignet med naturens kræfter.
LÆS OGSÅ: Skuespillerne fra TV-serien 'Freinds' - hvor er de nu?
Vi skal passe på og nyde de fire danske årstider, så vi ikke ender med at have glohede dage med over 40 grader, som Paris og Berlin havde i sommer, og solfyldte dage, som alle ligner hinanden som i Los Angeles.
Må dit efterår blive smukt og ruskende – kom ud i det!
Anne Axholm, chefredaktør