Oscar 2018 - se kjolerne
Foto: AOP
STILIKONER

OSCAR 2018 | Her er kjolerne og de største øjeblikke

Store taler, gode grin og en hel masse smukke kjoler. Kom med på den røde løber fra Oscar 2018 her.

Der var ikke de store overraskelser blandt nattens vindere. De store kategorier blev uddelt til bookmakernes favoritter. Det betyder dog ikke, at der nattens Oscar-uddeling ikke havde overraskelser og øjeblikke, der gav kuldegysninger.

LÆS OGSÅ: Oscar-forbandelse: Når Oscar flytter ind, flytter manden ud

Et af de største var Frances McDormands takketale. Skuespilleren var favorit i kategorien ”Best Actress” for sin rolle i ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, og hun vandt foran et stærkt felt, der inkluderede Meryl Streep, Saoirse Ronan og Sally Hawkins.

McDormand takkede først sin familie og satte derefter statuetten fra sig. Hun bad så de kvindelige nominerede i alle kategorier om at rejse sig til store bifald og opfordrede producenter til at opsøge filmbranchens kvinder og investere i deres projekter.

McDormand var ikke at spotte på den røde løber. Det var til gengæld de andre stjerner og nominerede, som strålede om kamp med hinanden. Det var slut med sort på den røde løber, og i stedet var Hollywoods skuespillerinder trukket i pailetter og farver. Flere stjerner havde valgt en grøn tilgang og havde bevidst gået efter bæredygtige designere. En havde sågar genbrugt en kjole fra en tidligere Oscar-uddeling. Se dem alle i galleriet og se alle nattens vindere nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: De mest ikoniske Oscar-kjoler nogensinde

Se de smukkeste kjoler fra Oscar 2018

OSCAR 2018 - Se kjolerne

Oscar-vindere 2018

Bedste film: 'The Shape of Water'

Bedste instruktør: Guillermo del Toro ('The Shape of Water')

Bedste kvindelige hovedrolle: Frances McDormand ('Three Billboards Outside Ebbing, Missouri')

Bedste mandlige hovedrolle: Gary Oldman (‘Darkest Hour’)

Bedste mandlige birolle: Sam Rockwell ('Three Billboards Outside Ebbing, Missouri')

Bedste kvindelige birolle: Allison Janney ('I, Tonya')

Bedste makeup og styling: 'Darkest Hour' (Kazuhiro Tsuji, David Malinowski og Lucy Sibbick)

Bedste kostumedesign: 'Den skjulte tråd' (Mark Bridges)

Bedste dokumentarfilm: 'Icarus'

Bedste lydredigering: 'Dunkirk'

Bedste lyd: 'Dunkirk'

Bedste scenografi: 'The Shape of Water'

Bedste ikke-amerikanske film: 'En fantastisk kvinde' (Chile)

Bedste visuelle effekter: ‘Blade Runner 2049’

Bedste originale musik: 'The Shape of Water'

Bedste originale sang: Remember Me (Coco)

Bedste korte dokumentarfilm: 'Heaven is a Traffic Jam on the 405'

Bedste fotografering: 'Blade Runner 2049' (Roger A. Deakins)

Bedste filmklipning: 'Dunkirk' (Lee Smith)

Bedste kortfilm: 'The Silent Child'

Bedste animationsfilm: 'Coco'

Bedste korte animationsfilm: 'Dear Basketball'

Bedste originale manuskript: 'Get Out'

Bedste manuskript baseret på en bog: 'Call Me by Your Name'

LÆS OGSÅ: De mest ikoniske Oscar-kjoler nogensinde

Læs mere om: