Hus

Se Nanna Reichstein-Henriksens arkitekttegnede hus, der er lige dele klassisk og skævt

Nanna Reichstein-Henriksen lever af at jagte og sælge vintage- og genbrugsfund, og hendes arkitekttegnede hus i Hørsholm består af lige dele klassiske og skæve, anderledes fund. Det er det, der skaber et hjem, mener hun.

Det er måske lidt store ord om et hus i Hørsholm, men det minder mig om et mini-Louisiana krydret med Hollywood Hills i 1960’erne,” siger Nanna Reichstein-Henriksen om den arkitekttegnede 1960’er-villa med fladt tag, der ligger på en bakketop med en skøn udsigt. Det er primært den indvendige arkitektur, hun er vild med.

- Jeg faldt totalt for det. Huset er bygget op som et plustegn, og lige i midten er der, hvor vi mødes, i køkkenet og spisestuen. Frem for alt ville vi have et hus i ét plan, for når man har tre børn, er det fedt, at man er på samme niveau hele tiden med undtagelse af lidt niveauforskydninger, siger Nanna Reichstein-Henriksen.

- Rumfordelingen er fed, fordi alle værelser har forbindelse med husets midte. På den måde er ingen alt for langt væk fra hinanden, selv om det er et stort hus. Desuden udnytter man på den måde hele huset, så der ikke er et eller andet rum eller hjørne, der står tomt, og hvor der er koldt og ikke hyggeligt.

Planløsningen, som bedst kan beskrives som et plus-tegn, var noget af det, Nanna Reichstein Henriksen og hendes mand faldt for ved huset. Her et vue ned ad den ene ‘arm’ i plusset, hvor der er et vidunderligt ovenlys, som skaber mindelser om Louisiana. De grønne døre er de originale.

Koch-køkkenet i eg uden låger var i huset, da parret flyttede ind, og Nanna Reichstein Henriksen er vild med, at det nærmest svæver, fordi det ikke har en sokkel. Køkkenøen er et arbejdsbord fra køkkenindustri-firma. Skærebrætterne er lavet af Andrea Brugi.

Læs også: Iværksættere lancerer smart sommerhusudlejningsplatform

Kæmpefester og tv-dinner

Midten af plustegnet er husets hjerte og det sted, Nanna Reichstein-Henriksen bruger allermest tid. Særligt i køkkenet, fordi hun virkelig godt kan lide at lave mad, og hun elsker, at det ligger i åben forbindelse med spiseafdelingen.

- Vi elsker at holde kæmpestore fester, og det er det her hus’ planløsning perfekt til, siger hun.

I den ene af husets fire ‘længer’ ligger stuen, der har udgang til terrasse på den ene side og havestue på den anden. Den store Cocoon-sofa fra Eilersen havde Nanna Reichstein Henriksen ønsket sig i mange år, fordi den har plads til, at hele familien kan være i den. Puder og plaider er fra Aiayu. Safaristolene af Kaare Klint var det første, Nanna og hendes mand købte sammen på Lauritz.com. Den orange skammel er fra Tom Dixon, og det store maleri er af kunstneren Marika Mäkelä.

Nanna Reichstein-Henriksens stil er farverig, skæv og lidt vild, og derfor kan man godt undre sig over, at alle væggene i huset er malet hvide.

- Det passer godt til huset at være hvidt, og det understreger Louisiana-stilen. Der kommer lys ind fra alle sider, og vi har valgt at gå med det. I køkkenet og i gangen har vi grøn skifer på gulvet, som giver lidt varme til det hvide. Jeg kunne godt have malet en farve, men fordi vi simpelthen har så mange spraglede ting, er min mand glad for, at der er ro i rammerne, fortæller Nanna Reichstein-Henriksen og peger på, at de store ting som Cocoon-sofaen fra Eilersen er klassisk, dyr og lækker, men “flippet på den måde, at den har 4-5 brune nuancer, så den er sjov, samtidig med at den er eksklusiv.”

I øvrigt havde hun ønsket sig den i årevis, før de købte den, fordi hun synes, at sofaen skulle kunne rumme hele familien på én gang.

- Der skal ikke være noget med at sidde på gulvet eller i en eller anden dårlig stol. Vi spiser tit tv-dinner og kan gode lide at være meget sammen, og derfor skal der være rart.

En af husets hjemmearbejdspladser er placeret i stuen. Skrivebordet er designet af Egon Eiermann, stolen er vintage og gjort blød med et lammeskind. Vaser, lampe og nips er genbrugsfund.

Læs også: Chris Pedersen: Jeg har ikke nødvendigvis god smag, men jeg har en meget præcis smag

Rodekasser på Sydsjælland

Men tilbage til det spraglede. Nanna Reichstein-Henriksen lever af at finde vintage- og genbrugsfund; finurlige, smukke, dekorative, eksklusive, sjove. Skørt nips, sjove fund, gode designkup. For hende er det mest festlige i verden at finde en loppebiks eller genbrugshal i udkantsområder og rode alt igennem. Og hun bliver glad helt ind i sjælen, når hun fisker en støvet skør urtepotte op af en rodekasse til en femmer eller gør et virkelig godt kup.

- For mig er loppemarkeder både en hobby og mit arbejde, og jeg er en sucker for Dba, eBay, Etsy, you name it. Mit speciale er at tage til Sydsjælland og finde mærkelige ting i Mission Afrika og Røde Kors-butikker, fortæller hun.

Den vilde samling af Richard Mortensen-litografier har Nanna Reichstein Henriksen fundet på Lauritz.com. Det antikke patchwork-sengetæppe er fundet på nettet, natlampen er den klassiske BestLite.

Og det fører naturligt til det, hun kalder sin “skilsmisseproblematik”. De fleste ting bliver sat til salg i hendes butik Sentaku, men nogle ting må hun have med hjem.

- Min mand hader, når jeg kommer hjem med vintage- og loppefund, men så snart de får den rigtige plads, synes han, de er dødcharmerende. Det er jo de skæve og anderledes ting, der skaber et hjem. Dog sætter han foden ned en gang imellem. Det er egentlig meget godt.

Farver i køkkenet. Jean Messagier-plakaten er fundet på auktion, brødristeren er fra Hay, den lille platte på væggen er et genbrugsfund.

Kærlighed til kunst har de til fælles. Da de mødte hinanden, havde hendes mand allerede en stor samling, hvoraf de fleste værker er købt hos hans ven Christian Dam, der tidligere havde galleri i Bredgade.

- Der drak han formiddagskaffe dagligt, måske også en cognac, og så blev han fristet til at købe værker. Nu er de blandet med mine værker, og vi har en kombination af rigtig dyrt og rigtig billigt. Min mand kan godt synes, at mine loppebilleder udvander de “ægte” værker, men der skal han bare slappe af.

Læs også: Evren Tekinoktay: Jeg har ikke skruet op for charmen