Verner Pantons futuristiske lampe, Globe
Foto: djenner.dk
HVAD ER DET VÆRD?

Panton Globe - Verner Panton | Hvad er det værd?

Som en lysende planet sender Panton Globe sit bløde lys ud i rummet, når den tændes. Det har den gjort i mere end 40 år nu, siden den blev sendt på markedet i 1969, og den er stadig populær med sit futuristiske design.

Designer: Verner Panton

Årstal: 1969

Historien bag:

Panton Globe – eller VP-kuglen, som den også kaldes – så dagens lys i forbindelse med møbelmessen Visiona 2 i Tyskland. Panton Globe består af en gennemsigtig kugle i akryl med fem indvendige aluminiumsreflektorer i farverne rød, hvid og blå hængt op i metalkæder, der sørger for at reflektere lyset ud. Det var naturligvis Louis Poulsen, der oprindeligt stod bag produktionen af lampen, men i dag er det firmaet Verpan, der har taget over. Her fås den i to størrelser på 40 og 50 diameter, der koster ca. 9.000 kr. i 1977 fik Globen i øvrigt en lillebror, Panto - lampe, der minder meget om Globen, men med et anderledes indre.

Læs også: Safaristol - Kaare Klint

Panton Globe på auktion:

Globe er en populær lampe med sit futuristiske look, men da lampen kom i produktion igen fra omkring 2004, faldt priserne på auktion. Det betyder, at man ofte kan finde lampen til en god pris.

Vurdering: 3.500-6.000 kr. på lauritz.com.

Læs også: Ægget - Arne Jacobsen

Tegn abonement på Antik & Auktion