Pesto - som mamma ville lave den!
GRØNT

Pesto - som mamma ville lave den!

Denne cremede basilikum-pesto kan pifte enhver ret op. Og så er den super nem at lave!

Cremede dressinger og smagfulde olier er ofte vores redning i køkkenet, når hverdagsretterne skal piftes op. Pestoen må siges også at falde i denne kategori.

En grøn pesto kan gøre underværker i pastaen, i salaten, i sandwichen, på pizzaen, og man kan blive ved. 

Forskellige typer pesto

Den klassiske pesto er lavet på basilikum, olivenolie, pinjekerner, parmesanost og hvidløg. Men der findes også et hav af andre varianter og nyfortolkninger af den italienske sauce. 

Du kan blandt andet lave pesto ud af persille, ramsløg, ærter og rucola, og så kan du skifte pinjekernerne ud med eksempelvis valnødder eller solsikkekerner.

Værsgo! Her er tre pesto-opskrifter med basilikum, persille og ærter

Er du glad for soltørrede tomater, kan du lave en rød pesto, som laves på soltørrede tomater, pinjekerner, olivenolie, parmesan og hvidløg.

Opskriften her er udviklet af kokken Fabbio Mazzon, som er indehaver af tre italienske restauranter i København - heriblandt FAMO.

Opskrift på pesto

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave pesto:

  • 2 håndfulde basilikum
  • 1,5 dl ekstra jomfru olivenolie
  • 50 g pinjekerner
  • 1 knivspids salt
  • Friskkværnet sort peber
  • 1 håndfuld parmesanost
  • ¼ hvidløg

Mmm... Pesto på pizza! Prøv den her med champignon og løg

Sådan laver du pesto:

  1. Tag olie, hvidløg og basilikum og kværn det i en morter – langsomt. Det skal varmes op, så det udvikler sig langsomt, og farven skal blive meget grøn.
  2. Kom derefter pinjekerner i, så farven bliver lidt mørkere.
  3. Kom parmesan langsomt i, så farven bliver friskgrøn igen.
  4. Slut af med at smage til med salt og peber.

Pestoen kan med fordel bruges til en ret med frisk pasta, til lyst kød eller til salater. 

Prøv disse opskrifter med pesto...

Opskrifter med pesto