Finn Juhls populære sofa Poeten med rødt uldbetræk
Lene Karin Kristiansen
HVAD ER DET VÆRD?

Poeten af Finn Juhl | Hvad er det værd

Poeten er med sine runde former evigt populær, både herhjemme og i udlandet. Designklassiker OG filmstjerne med sin fremtrædende betydning i filmatiseringen af tegneseriestriben Poeten og Lillemor.

Designer: Finn Juhl

Årstal: 1941

Historien bag:

Da Finn Juhl i 1941 designede Poeten, den lille to-personers sofa med runde former, var det til hans eget hjem.  Unikasofaen kom på Snedkerlaugets udstilling, og i 1945, fik Kirsten Vodder, datter af Niels Vodder, Finn Juhls gode ven og samarbejdspartner, sofaen.

Læs også: Panton Globe af Verner Panton

Det var hende og hendes mand, forfatteren Frank Jæger, der var inspiration for tegneserien Poeten og Lillemor (1950), og da striben efterfølgende blev filmatiseret af Erik Balling med Helle Virkner og Henning Moritzen i hovedrollerne, fik sofaen en helt central rolle sammen med Arne Jacobsens Ægget – og sofaen fik sit navn: Poeten. Dog er den oprindelige Poeten en anelse anderledes, end den kom til at se ud, fordi den var en unika-produktion.  Det kan man se på de rundede, opadpegende hjørner, som vi kender sofaen på. Poeten blev fremstillet hos Hansen & Sørensen, men i dag er det One Collection, der står for fremstillingen. Her fås den til priser startende fra 42.000 og 54.000 kr. alt efter materiale.

Mere Hvad er det værd: Svanen af Arne Jacobsen

Poeten på auktion:

Poeten er en populær sofa, både i ind- og udland, men vurdering og hammerslag afhænger af, hvilket materiale betrækket af udført i, om det er en ny eller gammel model med mere. Således kan man finde hammerslag helt ned til 13.000 og opefter – Helt exceptionelt var det dog, da Bruun Rasmussen kunne sætte den oprindelige unika-model af Poeten til salg, som havde tilhørt Kirsten Vodder. 125.000 kr. lød vurderingen på, men den heldige fik den for 100.000 kr.

Vurdering: 25.000 og opefter.

Læs også: Ægget af Arne Jacobsen

Tegn abonement på Antik & Auktion