vandreture
Foto: Tor Hernes, Majken Schultz fra bogen ”Bjergtaget” og AOP
REJSER

REJSE | Vandreture kan give indsigt og styrke

For professor og bestyrelsesmedlem Majken Schultz var det en grænseoverskridende oplevelse, da hun for to år siden – og igen i sommer – gik en af Europas længste og mest strabadserende vandreture fra Mont Blanc til Middelhavet. Det har givet hende en indsigt og en styrke, som hun kan bruge både privat og professionelt.

Vandreture - den store kontrast til hverdagslivet

Majken Schultz er ikke vokset op med det store udendørsliv. Som ung holdt hun af at cykle, og senere fandt hun glæden ved at løbe, mens hun aldrig blev ramt af fitnessbølgen eller trangen til at stå på ski som mange af sine jævnaldrende. Da hun mødte kollegaen Tor Hernes fra Norge, som har mange års erfaring med bjerge i Norge og Frankrig, åbnede han hendes øjne for vandring. De første par år tog hun ‘baby steps’ med tre-fire-dagesture, der blev til hele uger, men for to år siden begav de sig sammen ud på en af Europas længste og mest strabadserende vandreture i en måned.

Undervejs skrev de dobbeltdagbog, og det blev til den personlige skildring ‘Bjergtaget’, hvor ikke mindst Majken Schultz’ blandede følelser kommer til udtryk mellem det praktiske og det poetiske ved at vandre i bjerge.

Hvad er så fantastisk ved at vandre?
– De fleste af os lever et reguleret ‘klokkeslætsliv’ med masser af deadlines, du skal stoppe op ved, mens du i vandringen får den lange tid og den lange bevægelse, for der går det altså ikke hurtigere, end du selv flytter foden. Det er en stor kontrast til hverdagslivet, hvor vi hele tiden tænker på det næste, vi skal foretage os. På vandringen er du så meget til stede i nuet, at du går helt ind i oplevelsen. Det kræver stor koncentration og fokus, men du kommer også langt mentalt med det. Oplevelsen forstærkes af at være i bjergene, hvor man opdager, hvor lille man er i forhold til deres storhed og næsten ubeskrivelige skønhed.

Hvad fascinerer dig så specielt ved bjergvandring?
– Jeg havde enormt stærke fordomme om puritanisme, langborde og primitive vandrerhjem, inden jeg prøvede det. Jeg er ikke specielt opdraget til dette udeliv, men jeg blev overbevist, især på den lange tur for to år siden, da jeg oplevede den specielle bjergkultur i Frankrig, hvor man er meget imødekommende og fællesskabsorienteret, og hvis du kaster dig ud i det, bliver det et berigende møde med mange forskellige mennesker, som deler passionen for vandring – høj og lav, ung og gammel. Det er heller ikke noget med kold te og tørre havregryn i en klam hytte. Overnatningsstederne – les refuges – er bemandet med lokale, og man går ikke ned på maden! Den er varm, hjemmelavet på lokale råvarer, og der er altid rødvin til, og da vi kom til den fransk-italienske grænse, serverede værtsparret tiramisu til både frokost og middag.

LÆS OGSÅ: REJSEGUIDE | Digital detox i Irlands grønne hjørne

Hvad har det betydet for dit forhold til Tor, som nu er din mand?
– Vi har fået en intensitet i vores forhold, som vi ikke ville have fået uden bjergene. Vi tager af sted som et lykkeligt par, bliver forlovet undervejs og oplever op- og nedture i overført betydning, som tilsammen har styrket vores forhold. Naturen er jo så voldsom og overvældende, at det har hjulpet mig til at blive mere ‘loose’ og sanselig, så jeg kan give mig mere hen i den fælles oplevelse, når den er der.

Har det ændret noget ved dig som person?
– Jeg er meget kontrolleret og planlæggende i mit job og min hverdag, der handler om overblik, præstation og sedler om, hvor vi er på vej hen. Det er også derfor, jeg er nået så langt i min karriere, men nogle gange mister man evnen til at dvæle i nuet. Oppe i bjergene har jeg fået en stor selverkendelse, på godt og ondt, om, hvor sej jeg er – og ikke er.

Var det for hårdt?
– Du ved jo ikke, hvor meget du kan, før du er i det, men den gode nyhed er, at sejheden sidder mellem ørerne. Det handler ikke kun om, at fødderne flytter sig, men at din psyke er med, og det er fantastisk at opleve den proces, hvor den bliver spændt, løftet og udfordret. Det er rigtig sundt at mærke, at du får en sammenkobling af sind og krop. Nogle gange sker det, at hovedet kortslutter, fordi man bliver bange. Her er det benene, som hjælper dig i gang, og så kommer hovedet stille og roligt med bagefter.

Er du indirekte med til at give et andet syn på karrierekvinder?
– I en tid, hvor man diskuterer karrierekvinder meget, er det utrolig vigtigt at få nogle rollemodeller, som især yngre kvinder kan forholde sig til. Som regel kan man vælge mellem ‘håndtasken’, ‘isdronningen’ og ‘bitchen’, men ved at vise, at man ikke er endimensionel, og at kvindeliv har mange facetter, håber jeg det da! Hvis jeg overhovedet kan medvirke til, at karriere ikke udelukker hverken sejhed i naturen eller sanselighed, er det også en sejr.

Her kan du se billeder fra vandreturen samt få anbefalinger og gode råd til din næste vandretur:

Vandreturen fra Mont Blanc til Middelhavet

LÆS OGSÅ: USA’s grønneste by | 4 rejsetip til Portland