Sådan gør du din hud og krop sommerklar
Foto: Jakob Kirk
HUDPLEJE

Sådan bliver du sommerklar fra top til tå

Lige om lidt skal der vises bare ben og arme, så det er nu, du kan begynde at gøre din krop og hud sommerklar til den lettere garderobe.

Det kan føles en smule grænseoverskridende første gang man skal vise sine, som regel ret vinterblege, arme og ben frem. Men det er ikke så slemt, hvis du gør dit forarbejde allerede nu.

Her er fem simple trin til at gøre dig selv helt sommerklar fra top til tå:

LÆS OGSÅ: SHOPPING | 13 solbriller til både vinter og sommer

1. Pas på dit hår

UV-strålerne er ikke kun din huds værste fjende, men de kan også være hårde ved håret. Ikke nok med, at det udtørrer håret, men farven bliver også bleget. Derfor kan du også investere i denne hårprimer, som du kan bruge allerede når du styler dit hår. Primeren styrker håret, plejer og beskytter både mod varme og de skadelige UV-stråler.


Hairdresser’s Invisible Oil Primer, Bumble and bumble, 250 ml, 257 kr. Købes online HER

2. Skrub, skrub og skrub

Ja, de døde hudceller skal altså væk, hvis du drømmer om en ensartet, blød og glat hud. Derudover er det generelt bare godt at eksfoliere din hud jævnligt, så du også får en smukkere sommerglød. Denne body scrub indeholder ekstrakt af havtorn, honning og salvie, som gør huden silkeblød og glat.

 
Oblepikha and Honey Body Scrub, Natura Siberica, 200 g, 69 kr. Købes online HER

Læs INs guide til, hvordan du bedst eksfolierer din hud HER

3. Masser af fugt

Du ved det jo godt - din hud har brug for fugt. Ikke alene udglatter fugten tørhedsrynker, men huden bliver også flottere at se på. Tørhedsknopper mindskes og din hud har også nemmere ved at holde på sommerkuløren, hvis den bliver smurt hver dag. Så vær flittig med cremen for at bevare huden blød og fin (det gælder også ansigtet). Du kan egentlig vælge hvilken som helst bodylotion du ønsker, men vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan jeg anbefale Acai Body Lotion, som indeholder naturlige ingredienser, dufter mild og skøn og trænger let ned i huden.

 
Acai Body Lotion, Rudlph Care, 100 ml, 245 kr. Købes online HER

4. Snyd med farven

Alt ser bare lidt sundere og flottere ud med en smule kulør, så indtil du har fået den naturligt fra solen, kan du vælge at snyde. Er du meget lys i huden, vil du med fordel kunne bruge denne selvbruner spray. Farven er nemlig helt lys og let og så er sprayen nem at bruge og kan endda vendes på hovedet, mens du sprayer f.eks. bag på benene. Et godt tip er, at stille dig ud i din bruser og spraye, på den måde slipper du for selvbruner i hele badeværelset. Og husk at eksfoliere huden inden for et ensartet og mere holdbart resultat! Læs INs guide til, hvordan du bedst eksfolierer din hud HER

 
Dermo-Expertise Sublime Bronze Spray, L’Oréal Paris, 150 ml, 120 kr. Købes online HER

5. Fødderne

Sandalerne afslører alt, så du kan lige så godt komme de tørre hæle i forkøbet. Du kan lave en mini-pedicure under bruseren, hvis det skal være nemt. Tag en fodfil med i bad, for det varme vand blødgører hård hud og det bliver nemmere at file den hårde hud på hælene væk. Gør det til en vane, når du alligevel smører din krop ind i creme, at forlænge cremen ned over hælene. Og ellers kan jeg varmt anbefale dig at prøve disse fugtgivende engangssokker til fødderne. Det gør virkelig underværker og får bugt med selv de tørreste fødder.


Foot Mask, Sephora, ca. 40 kr. Købes online HER

LÆS OGSÅ: 13 frisurer til foråret – hvilken skal du have?

Læs mere om: