hjemmelavet sengegavl
SOVEVÆRELSE

Sådan laver du en sengegavl

En sengegavl kan forandre hele stemningen i dit soveværelse, og det kræver faktisk ikke meget mere end et par europapaller, søm og lidt sandpapir at bygge en selv. Få vores guide her!

Sæt et personligt præg på dit triste og kedelige soveværelse med en rustik sengegavl, du nemt kan lave selv. Følg blot vores nemme trin for trin-guide nedenfor!

Se også: De fineste nye daybeds

Sådan laver du en sengegavl

# Trin 1

Til en enkeltseng på 90 cm i bredden, skal du bruge to europapaller, hvoraf den ene danner selve grundformen, og den anden bruges som ”reservedele” til gavlen. Find en palle, der har noget patina, og måske nogle farverester.

    hjemmelavet sengegavl

    # Trin 2

    Den ene palle brækker du de øverste brædder af, så du har løse brædder, der kan slås fast i mellemrummene på den anden palle. Brug også nogle ekstra brædder til at sætte rundt i kanten, så pallens åbne sider dækkes. Herefter sliber du pallen med groft sandpapir, så overskydende splinter fjernes, og overfladen bliver mere behagelig at sidde op ad.

    hjemmelavet sengegavl

    # Trin 3

    Slib med groft sandpapir, så overskydende stykker træ og splinter forsvinder.

    hjemmelavet sengegavl

    # Trin 4

    Mal evt. den færdige sengegavl med bejdse enkelte steder og få ekstra drivtømmereffekt. For et mere rustikt look kan du også give gavlen en ordentlig omgang sæbespåner og lade det sidde i en times tid. Skyl efter, og lad det tørre igennem. Gentag behandlingen, hvis du ønsker farven mere grå.

    hjemmelavet sengegavl

    VILD MED EN HJEMMELAVET SENGEGAVL? FÅ FLERE GØR DET SELV-IDÉER HER!

    5 gode råd til din sengegavl

    • Lav sengegavlen så høj, at den rager et godt stykke op over sengen, det giver et overbevisende udtryk. Du kan hæve sengegavlen ved at lægge lægter under.
    • To europapaller passer i bredden til en seng på 180 cm.
    • Du kan bruge pallen både horisontalt og vertikalt. Det giver to forskellige udtryk.
    • Giv evt. sengegavlen noget lak og forsegl træet, så man ikke får splinter.
    • Hvis du gerne vil gøre træet mere farverigt, så køb noget tonet bejdse og mal brædderne.
    Læs mere om: