DANSK DESIGN

Sig det med vaser

Giv dit vinterhjem et frisk pust med blomster eller grene i en smuk vase. Vi viser dig her 4 smukke vaser til inspiration.

En smuk buket blomster liver op i vinter-hjemmet – især hvis den præsenteres i en statelig vase. Her får du historien bag fire unikke vaser, som nok ligger i den øvre ende af de flestes budget, men tilsvarende og billigere kan findes, hvis man har øjnene med sig i antikbutikker og på loppemarkeder.

4 unikke vaser

De to kinesiske vaser er fra ca. 1900 og fremstillet i cloisonné, som er emalje, der er lagt ned mellem metalkanter. Dekorationen viser kvædegrene på æblegrøn baggrund, og vaserne er 32 cm. høje inkl. standene af træ. Parret blev solgt hos Bruun Rasmussen for 1.900 kr. – en 100-lap over vurderingen.

Læs også: 5 klassiske gyngestole

Mester-keramikeren Axel Salto (1889-1961) står bag den 24 cm. høje vase med smal hals. Den er dekoreret med såkaldt okseblodsglasur – en rød kobberglasur - og udført 1940. Til trods for at den er signeret Salto, gik den under vurderingen på 6.000-8.000 kr. og blev solgt for 4.200 kr. hos Bruun Rasmussen.

Læs også: Sådan gør du designklassikere moderne

Keramikeren Christian Poulsen (1911-91) er blevet hot blandt samlere, og denne 32 cm. høje vase af stentøj med klar, næsten lysende turkisblå glasur er ydermere et unika-stykke. Så derfor gik den langt over vurderingen på 8.000 kr. hos Bruun Rasmussen. 32.000 kr. faldt hammerslaget på.

Vasen bærer Frederik d. 8. og dronning Lovisas kornede monogram, og viser prospekter fra Nyborg og et strandparti.  Den blev solgt hos Bruun Rasmussen af grev Christian (søn af prins Knud) og grevinde Anne-Dortes tre døtre, og hammerslagets 32.000 kr. overgik langt vurderingens 10.000-15.000 kr.

Tegn abonnement på Antik & Auktion her

Læs mere om: