Gisele Bündchen poserer med Chanel no 5
Patrick Demarchelier
SKØNHED

Chanel fejrer ikonisk duft med symbolsk dato

Mademoiselle Coco Chanels lykkenummer var 5, og det lader til at holde stik. I hvert fald er Chanel N °5 en af verdens mest populære dufte, og er uden tvivl en af de mest ikoniske parfumer nogensinde. Af samme årsag får den nu en årsdag, og ikke overraskende bliver det den 5/5.

Filosofien bag CHANEL N °5 var, at Coco Chanel ville skabe en feminin parfume med en duft af kvinde, og det har ikke overraskende været en succes hos kvinder verden over. Med ingen ringene end Gisele Bündchen som kampagnemodel, hylder CHANEL i år udgaven N °5 EAU PREMIERE , som er en nyere fortolkning af den originale version – en lettere, friskere og blødere udgave, som egner sig godt som en hverdagsparfume.

Fra redaktionen ønsker vi tillykke med årsdagen og fejrer det med et ekstra sprøjt – af Chanel nr. 5 selvfølgelig.