
Sommer er ofte lig med bryllupper, sommerfester og dans til den lyse morgen. Til de anledninger skal der selvfølgelig en god frisure til, og IN’s skønhedsekspert har her fundet sommerens største hår-tendenser.
LÆS OGSÅ: Festlige sommerfrisurer
Find inspiration til, hvor din skilning skal lægges, hvor højt på hovedet din knold skal være, hvordan krøllerne skal styles… og se, om du tør kaste dig ud i sommerens store trend: wet look.
I galleriet kan du se de 15 looks, som du selv kan sætte derhjemme:
Wow, en elegant bob!
Man får næsten lyst til at klippe sit lange hår af, når man ser, hvor elegant og lækker Bella Hadid ser ud med sin let-bølgede bob. Håret har fået et godt løft med en masse fylde, inden lokkerne er blevet krøllet. Brug et tykt krøllejern, og red håret igennem, efter du har krøllet det.
Foto: AOP
Klassisk smuk
Blake Lively viser her et klassisk hårlook, som aldrig går af mode. Lange, let-krøllede lokker som ser naturlige og velplejede ud. Pæn, det er hun!
Foto: AOP
Giv håret et løft
Jane Krakowski lader kjolen tale for sig selv og holder håret meget naturligt med en masse fylde, som du kan også kan skabe med en tørshampoo i hårbunden og en volumengivende stylingsspray.
Foto: AOP
Glansfuldt
Glansfulde, lette bølger i håret klæder de fleste, og Jennifer Garner viser her, hvordan det skal gøres. Få fat i en god finish spray med lidt shine, som giver et godt glansfuldt look til håret.
Foto: AOP
Høj knold
Jennifer Lopez’ høje knold fremhæver halsen og den dybe udskæring på kjolen. Hun har givet det stramme udtryk lidt modspil ved at lade lidt hår være frit i tindingen.
Foto: AOP
Waves
Julianne Moore har det smukkeste røde hår. Her har hun valgt en casual beach wave frisure. Fat dit glattejern, og giv håret et par lette bølger med det – hvis du bruger et krøllejern vil håret typisk komme til at se for krøllet ud. Husk varmebeskyttende produkter i håret, før du går i gang.
Foto: AOP
Alt klæ’r Kate Moss
Den ikoniske supermodel får det til at se nemt ud! Her ses Kate Moss med endnu en af sommerens store hårtendenser fra catwalken – nemlig en lavt siddende knold. Looket er ikke stramt, og håret er løftet en anelse øverst på hovedet.
Foto: AOP
Shorty
Kan du kende hende? Det er sangerinden Katy Perry, som har fået sommerhår. Den korte, lyse frisure giver hende et friskt pust med et farvespil, som er med til at skabe frisuren.
Foto: AOP
Tilbage med håret
Det kæver et godt stylingsprodukt, men looket er meget cool og iøjnefaldende. Rita Ora viser her, hvordan sommertrenden – wet look – kan styles sofistikeret og sexet. Psst… Lee Stafford har lavet et rigtig godt stylingsprodukt til at skabe et wet look.
Foto: AOP
Asymmetrisk look
Her viser Robin Wright en elegant måde at lade håret hænge løst på en stilet måde. Efterlign looket ved at lave en dyb sideskilning og føre håret tilbage bag det ene øre.
Foto: AOP
Pink lady
Pink hår er bestemt er et look, vi har set en del til henover foråret, men som fortsætter ind i sommeren. Der findes mange gode produkter, som gør det muligt for dig at afprøve det farverige look derhjemme. Ellers kan det anbefales, at du lader din frisør om det, hvis du ikke tør springe ud i trenden på egen hånd. Vi gætter på, at Salma Hayek har fået lidt hjælp til looket, men cool ser hun ud.
Foto: AOP
Højt hår
Tilda Swinton har helt sikkert haft godt gang i hårtørreren, fyldegivende mousse og hårlak for at få håret til at sidde. Hvis du har kort hår, er dette en alletiders festfrisure.
Foto: AOP
Wet look med klassisk twist
En af sommerens store tendenser er det våde look. Her viser Petra Nemcova tendensen med det tilbageskrabede hår i en høj løs hestehale. Håret passer godt til hendes makeup, kjole og smykker.
Foto: AOP
Let svaj i spidserne
Vanessa Hudgens ser utrolig smuk ud med sin korte page. Håret er holdt glansfuldt og med let krøllede spidser som skaber liv og et let svaj.
Foto: AOP
Tilfældigt lækkert
Victoria Beckham ser fantastisk ud med let pjusket hår strøget tilbage i en knold midt på hovedet. Husk godt med hårlak for at få denne frisure til at holde.
Foto: AOP