Foto: Paul Venn
HÅR

Få ekspertens tips til at få frisuren fra Paul Smith-showet

Efterlign stilen direkte fra catwalken, og få håreksperten Cim Mahoneys tips til at sætte frisuren fra Paul Smiths show under Paris Fashion Week.

Det er ikke kun tøjmoden, der er interessant at følge under modeugerne. Når modellerne marcherer ned ad catwalken giver det også et praj om de store tendenser, der er i vente inden for hår- og makeupverdenen.
Cim Mahoney er en af de danske hårstylister, der har det mest imponerende CV, og han er også manden bag flere frisurer til de internationale modeuger. I år stod han blandt andet i spidsen for L’Oreal Professionnels team, der satte hår til Paul Smiths show under herremodeugen i Paris.

Her får du hans tips til at sætte håret – og hans bud på, hvilken hårtendens der kommer til at hitte.  

Køb et abonnement på IN og spar 50 % - KØB HER

Hvilke hårtendenser hitter lige nu?

Individualitet har været et stort tema i løbet af det sidste år, men vi kommer også til at se en del til det mere polerede look, hvor man dog stadig bevarer sin individuelle stil.

Hvilket look lavede I under Paul Smith-showet?

Der var to nøgleord, der beskrev Paul Smith AW18-kollektionen for både kvinder og herrer – individuality og handsome.
Modellerne var castet på baggrund af deres individuelle looks. Paul Smith er kendt for traditionelle jakkesæt med skæve indslag i form af farver og mønstre, men i denne sæson ville de gerne give deres klassiske modeller lidt kant. Derfor fik drengene en mere rå frisure, og pigerne blev lidt mere polerede og børstet. Alle blonde piger fik desuden lavet mørke rødder for at give looket et mere punket udtryk.

Hvordan sætter man håret fra showet?

  • Føntør håret med en styling spray for at give hold og en let glans.
  • Brug hårpudder i rødderne.
  • Slut af med hårspray for at give endnu mere hold og lidt skødesløshed.
  • Placér nogle hårklemmer tilfældigt.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en fyldig hestehale

Foto: Paul Venn

Cim Mahoney

De her produkter brugte Cim og hans team til håret:

L’Oreal Professionnel Styling Spray Pli. Kan købes online HER (sponsoreret link)
L’Oreal Professionnel Morning After Dust. Kan købes online HER (sponsoreret link)
L’Oreal Professionnel Infinium Pure. Kan købes online HER (sponsoreret link)

LÆS OGSÅ: Taler du "frisør"? Din guide til at få den klipning, du ønsker

Læs mere om: