Hår-Guide: 5 festlige frisurer
HÅR

Hår-Guide: 5 festlige frisurer

Ender du altid med glattet, løsthængende hår eller den samme knold, når der skal være fest? Så læs med her og lad dig inspirere til nye måder du kan sætte håret på, uanset om du er til romantiske, minimalistiske eller rå frisurer.

5 frisurer til fest

Man kan nemt komme til at altid ende ud med den samme frisure, fordi den både er nem og tryg – men det skal være slut med, at bare køre på rutinen, når der er fest på programmet!

Her får du 5 guides til festlige frisurer, der helt sikkert vil få dig til at stråle i selskabet. God fest!

LÆS OGSÅ: Kort hår: 9 flotte frisurer

Løst opsat frisure

Denne frisure handler om at få dit opsatte hår til at virke afslappet og tilfældigt – selv om det ikke er det!

1. Vælg spænder, hårnåle og klemmer til at sætte håret med. Det gør det lettere at få det løse look, end når du bruger elastikker.
2. Når du har sat håret op, som du ønsker, hiv da en tot løs hist og her og lad gerne det forreste hår omkranse dit ansigt.
3. For et endnu blødere look kan du lave nogle få krøller i håret (eller i udvalgte totter) inden du sætter det op. Bløde krøller laves med store totter hår ad gangen (ca. 5 cm totter) – det skaber et mindre ”sat” look.

LÆS OGSÅ: 9 festlige frisurer med fletninger

Gode produkter, du kan bruge til dette look:

Slikhår med variationer

Det våde look har været trendy et godt stykke tid, men det er blevet lidt blødere og mere feminint. Det handler stadig om at køre håret tilbage og tilføre produkter, så det får en snert af wetlook uden at være fuldstændig slikket.

Leg med looket og prøv dig frem med sideskilning, midterskilning, løst eller opsat hår.

1. Du kan med fordel starte med stylingen allerede ved hårtørringen. Føn håret tilbage mens du børster håret tilbage med lange strøg. Hvis du ikke lige er kommet ud af badet, og dit hår derfor er tørt, sørger du blot for, at det er børstet tilbage og udredt. Du kan også spraye håret fugtigt med en vandforstøver og derefter rede håret tilbage.
2. Put dit ønskede produkt i håret (se gode styling produkter herunder) – husk kun at put lidt i ad gangen – og fordel det i håret ved at rede det tilbage.
3. Afslut med en finish spray eller din favorit hårlak.

LÆS OGSÅ: Så mange gange skifter kvinder frisure

Gode produkter, du kan bruge til dette look:

Dyb skilning

Sideskilning i alverdens variationer har præget catwalken i årevis, og det bliver heller ikke sidste sæson, vi ser den populære trend. Denne vinter er skilningen ekstra dyb. En trend, der især klæder dig med et ovalt eller rundt ansigt.

Denne frisure kan både styles voluminøst og slikket – det er helt op til dig, hvad du er mest til! Så prøv dig frem og leg med looket.

1. Hvis du ønsker den voluminøse udgave af den dybe skilning, bør du først bruge et volume-produkt i håret. Det kan for eksempel være en tørshampoo eller et produkt, der løfter hårrødderne som ’Anti Gravity Spray’ fra Kevin Murphy (se herunder).
2. Hvis du ønsker den slikkede udgave af frisuren, skal du starte med at bruge et definerende produkt, som for eksempel ’Clay Definer’ fra Shu Uemura (se herunder), der tillader dig at forme og definere selv den dybeste skilning.
3. Lav din skilning, hvor du ønsker den – som udgangspunkt over det højeste punkt på dit ene øjenbryn – men prøv dig frem og placér din skilning, hvor den passer bedst til dig.
4. Børst håret over hovedet og til siden, så du fører det i den retning, du ønsker, at det skal sidde.
5. For ekstra hold kan du spraye med hårlak og føre håret i den ønskede retning med børsten en sidste gang.

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%

Gode produkter, du kan bruge til dette look:

Cool krøller

Rundbørstning og store bløde krøller er tilbage. Gør en dyd ud af at se stylet ud. Det er et meget chikt look med et ægte 70’er-twist. Denne frisure kræver lidt ekstra arbejde, men det er det hele værd, og så holder frisuren ofte et par dage.

1. For det bedste – og mest holdbare – resultat, starter stylingen allerede når du kommer ud af badet. Anvend et curl-produkt, som hjælper krøllerne på vej og fikserer dem i den ønskede styling. Du kan finde to gode curl-produkter herunder.
2. Herefter er det tid til føntørring. Du skal bruge en stor rundbørste, som du krænger håret rundt om, tot for tot, mens du føntørrer håret. Du kan både vælge at føne alle totterne samme retning eller i forskellige retninger for et mere naturligt look.
3. For ekstra hold og et mere ”sat” look, lad da krøllerne køle af i velcro-curlere eller med klemmer.
4. Når krøllerne er kølet af, børst dem da forsigtigt igennem for mere volumen.

LÆS OGSÅ: 7 frisurer, der aldrig går af mode

Gode produkter, du kan bruge til dette look:

  • Hjælp krøllerne på vej med Curl Fever fra Kérastase til 255 kr. Fordel produktet med fingrene i håndklæde tørt hår.
  • Skab bløde krøller med Curve Soft Tong fra GHD til 1.399 kr. Jo større totter hår du krøller ad gangen, jo blødere bliver krøllerne. (sponsoreret link)
  • Føntørring og rundbørstning går hånd i hånd. Denne børste fra Kevin Murphy er perfekt til formålet: Roll brush til 398 kr. (sponsoreret link)
  • Skab et naturligt look og holdbare krøller med Styling Cream fra Sebastian Twisted til 279 kr. (sponsoreret link)

Slå en sløjfe

Kreativiteten vil ingen ende tage. Leg med håret, og skab dine egne små kunstværker. Sløjfer, totter, knolde – forsøg dig frem, og vær ikke bange for at eksperimentere. Det behøver ikke at se for stylet ud. Det giver et unikt touch til dit look.

1. De vigtigste redskaber til disse looks er hårlak og hårnåle, der vil hjælpe dig med at skabe lige dét look, du ønsker.
2. Kun fantasien sætter grænser! Prøv dig frem med kreative styles, der får dig til at skille dig ud i mængden.

Gode produkter, du kan bruge til dette look:

LÆS OGSÅ: 9 flotte frisurer til kort hår

Læs mere om: