AOP
HÅR

HÅR | Powerkuren der kan ses

INs skønhedsredaktør har testet den nye mirakelkur til tørt og ødelagt hår: Olaplex

Jeg får jævnligt lavet lyse striber i håret og det er en af de farvebehandlinger, der er allerhårdest ved håret. Men nu har jeg fundet en seriøs redning med hårkuren Olaplex, som kun kan fås hos frisøren.  

Den er allerede et hit i udlandet og gives i forbindelse med en hårfarvning, da den virker meget reparerende og genopbyggende på hårstrået. Men den særlige bonus er (i hvert fald, hvis man har et tyndt, fint eller ødelagt hår), at den samtidig får hårstrået til at føles mere fyldig.

Efter en tur i stolen hos Gunbritt, hvor jeg fik lyse striber og Olaplexkuren, fik jeg selv den tredje del af behandlingen med hjem, nemlig en lille flaske Olaplex (249 kr), som jeg skal bruge en gang om ugen efterfølgende. Og her er det for alvor, at jeg kan mærke effekten af kuren. Håret bliver silkeblødt, medgørligt, glansfuldt og mærkbart tykkere og det er noget, som virkelig kan ses efterfølgende.

LÆS MERE: REDAKTIONEN TESTER: Bodylotions

Kurdelen hos frisøren lægger lige en ekstra halv time oveni en farvebehandling (plus ca. 500 kr ekstra, men prisen varierer fra frisør til frisør), men jeg vil påstå, at den er alle pengene værd. 

Læs mere om hårkuren Olaplex HER

Læs mere om: