HÅR

Her er hårprodukterne, du lige så godt kan købe billigt

Vi bruger masser af penge på hårprodukter, men er de alle godt givet ud? Nej, lyder svaret! Her kan du se, hvilke hårprodukter, du kan spare en masse penge på.

Man kan hurtigt fare vild i skønhedsjunglen med dens uendelige valgmuligheder. Hvordan kan det for eksempel være, at en shampoo fra det ene mærke kan koste 699 kr., når den flaske, der står lige ved siden af, og sørme også lover smukt og glansfuldt hår, kun koster 29 kr.?

Hvornår kan det betale sig at investere i det dyre alternativ, og hvornår kan man regne med glansfulde lokker, selvom man sneg den billige flaske ned i indkøbskurven? Det får du svaret på lige her!

LÆS OGSÅ: 9 hår-tricks, du ikke kender!

Det er nemlig ikke alle hårprodukter, der behøver være dyre, for at være effektive. Se med herunder, hvor du kan blive klogere på, hvilke hårprodukter, du kan spare penge på, og hvilke, du gør klogt i at ofre lidt flere penge på.

Hårprodukter, du kan spare penge på

Der er særligt 4 typer hårprodukter, du sagtens kan vælge billigt og spare penge. Det gælder nedenstående typer produkter.

Shinespray, hårolie og glossdrops

Når det gælder shinespray, hårolie og glossdrops, kan du godt gå efter en billigere variant. Produkterne er typisk silikone- eller olie-baserede og kan være tyngende i fint hår, men fordi de giver glans, som sidder yderst på håret, er det ikke nødvendigt, at de også har en plejende effekt.

Psst... Der er heldigvis råd til tørt hår. Få de bedste SOS-produkter, der redder tørt og trist hår her!


High Shine Serum Drops, Toni & Guy, 30 ml, 84 kr. Kan købes online HER

Hårkur

De fleste har en travl hverdag, og en hårkur skal virke i 10-15 minutter, før den skylles ud. Du kan bruge en leave-in-kur i stedet – og samtidig spare penge. For hvorfor have en dyr hårkur stående, hvis du alligevel ikke får den brugt? Leave-in-behandling fordeles i længder og spidser, inden du føntørrer.


Leave-In Conditioner, Sachajuan, 250 ml, 139 kr. Kan købes online HER

Du kan også lave din egen hjemmelavede hårmaske - få opskriften her!

Hårspænder og elastikker

For elastikker og spænder til håret er det i højere grad anledningen og opsætningen end prisen, der afgør, hvad du bør vælge. Forvent ikke, at de helt billige elastikker holder formen særligt længe, og gå helt uden om elastikker med metalsamlinger, da du risikerer, at de skærer ind i håret og får det til at knække.


Hårspænde, Hvisk, 129 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: 4 hår-accessories, der pifter din frisure op

Hårtørrer

Om din hårtørrer er billig eller dyr, er ikke afgørende for resultatet. Det vigtigste er, at motoren er god. Dyrere hårtørrere kan dog have den fordel, at de er lettere, så du ikke bliver træt i armen, når du tørrer hår, og at de holder et par år længere.


Ionisk hårtørrer HC 60, Beurer, 349,95 kr. Kan købes online HER

Hårprodukter, du bør købe i god kvalitet

Disse 5 typer hårprodukter bør du investere lidt mere i, da der rent faktisk er en væsentlig forskel fra de billige til de dyrere produkter på markedet. Det gælder nedenstående typer hårprodukter.

Shampoo

Shampoo åbner hårstrået, så det renses og plejes, og det er ikke her, du skal spare på pengene. Vælger du en billig shampoo, er den typisk rigtig god til at rense, men har beskeden plejeværdi og efterlader håret tørt og skrøbeligt. Det gælder især for farvet hår og hår med længde, der nemt bliver slidt og derfor har brug for plejende ingredienser, som hjælper med at genopbygge håret.


Color Stay Shampoo, Björn Axén, 250 ml, 115 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Frisøren advarer: Derfor skal du vaske dit hår mindre

Hårbørste

Selv om børsterne fra Mason Pearson er dyre, er de alle pengene værd, da de kan holde i rigtig mange år – måske endda hele dit liv. Fordelen ved børsterne er, at de er lavet af vildsvinehår i høj kvalitet, der ud over at være utrolig modstandsdygtige over for slid også giver en let og skånsom udredning af de fleste typer hår inklusive børnehår.


Pocket Nylon & Bristle Brush, Mason Pearson, 795 kr. Kan købes online HER

Hårspray

Uanset om du bruger fikseringsspray, teksturspray eller saltvandsspray, bør du vælge et produkt af god kvalitet, som sikrer god bevægelighed i håret. De billige varianter stivner ofte meget hurtigt – det giver et fantastisk hold, der er oplagt til stramme frisureopsætninger, men til løst hverdagshår er holdbarheden for kraftig til, at håret ser naturligt ud.


Dry Texturizing Spray, Oribe, 300 ml, 315 kr. Kan købes online HER

Hårbalsam

Hvor shampoo åbner håret, er det balsammens opgave at lukke det igen. Har du kort hår, kan du sandsynligvis undvære balsam helt, da kortklippet hår er ungt og dermed naturligt sundt. Men føles dit hår tørt efter vask, er balsam påkrævet, og her kan du med fordel gå efter kvalitet – især hvis du har fint hår, da billig balsam typisk indeholder silikoner, der giver håret en glat overflade, men som desværre også tynger og gør det statisk elektrisk.


Clove Color Conditioner, Aveda, 250 ml, 280 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Den store hårguide - alt du skal vide for at få lækkert hår

Mousse, gel og hårvoks

Bruger du formgivende stylingprodukter, betaler det sig at vælge en god kvalitet, der er til at arbejde med. Kvalitetsprodukter sikrer en naturlig bevægelighed i håret, som du ikke får med billige produkter.


Gneiss Moulding Paste, Maria Nila, 100 ml, 189 kr. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Derfor skal du bruge hårscrub