Foto: AOP
HÅR

Klar til sommerfest | Smyk dig med blomster

Der er ikke meget hippie over de smukke blomsterkranse til håret, Julie Wettergren viser frem i en ny bog. Smykkekunstneren guider til, hvordan du selv kan binde dem – og gå stilfulde kvinder som Gwyneth Paltrow og Alexa Chung i bedene.

Blomster i håret er ikke længere forbeholdt blomsterbørn og beachbabes. Flere stjerner er blevet spottet med blomsterkroner i løbet af de seneste somre. Gwyneth Paltrow mødte for eksempel op til lanceringen af sin økologiske hudplejeserie Good Clean Goop iført en krone af sartlyserøde roser, og flere af hendes gæster – blandt andre Hollywood-kollegaen Reese Witherspoon og designeren Monique Lhuillier – postede senere på dagen billeder på Instagram, hvor de var iført deres egne blomsterkroner af pæoner. Stjerner som Juliette Binoche, Amy Adams og Alexa Chung har også for længst taget trenden til sig.

Man kunne måske tro, at trenden ville forsvinde lige så hurtigt, som den kom. Men blomsterkronerne er ikke visnet endnu. Til haute couture-modeugen i Paris sendte Rodarte for eksempel sine modeller ud med storslåede blomsterkroner på hovedet. Se bare nogle af de flotte styles her: 

A post shared by RODARTE (@rodarte) on

A post shared by RODARTE (@rodarte) on

A post shared by RODARTE (@rodarte) on

Er du frisk på at prøve trenden, der er perfekt til sommerens bryllupper og fester? Det er faktisk ret nemt at gå Rodarte og de stilsikre kvinder i (blomster)bedene.

LÆS OGSÅ: Hvilken farve er hudfarvet egentlig?

Foto: AOP

Den danske smykkekunstner Julie Wettergren udgav sidste år en bog, der guider dig til, hvordan du kan skabe smykker til håret af blomster fra haven – eller blomsterhandleren. I bogen ’Blomstrende ideer’ kan du lære, trin for trin, hvordan du binder en hårbøjle, samler et spænde eller fletter en smuk krans af blomster.

Christiane Schaumburg-Müller har skrevet forordet i bogen – og agerer også model i den.

’Blomster kan noget helt specielt. Deres visuelle skønhed er meditativ og sprængfyldt med energi på samme tid’, skriver tv-værten, der er venner med Julie Wettergren.

Køb bogen HER

Bliv inspireret til, hvordan blomster kan bruges i håret i galleriet

Blomstertrend

Læs mere om: