HÅR

Sådan bevarer du hårfarven

Skønhedsredaktør Silke Grane guider dig til holdbar, men sund hårfarvning

Hjemmefarvning - nej tak, tænker du måske, men ifølge hårfarvemærke Sanotint farver 50% af alle danske kvinder deres hår. Og hele 90% af dem bruger hjemmefarve!

Helene Maegaard, som er direktør i Modern Life Company, som bl.a. forhandler Sanotint giver her nogle af sine egne tips til når du skal farve håret.

Tidligt gråhåret

Den tidligere model Helene Maegaard blev allerede som 27-årig gråhåret og har siden farvet sit hår. På en rejse til Italien opdagede hun, at hun havde glemt at tage sit vanlige hjemmehårfarvnings-produkt med og gik derfor ud for at finde et alternativ. Her faldt hun over italienske Sanotint, som hun blev begejstret for. Hårfarven er nemlig baseret på 98% procent naturlige planteekstrakter, olier og vitaminer, som plejer håret. De sidste to procent er kemi, som gør at hårfarven også holder og kan dække selv grå hår.
Hun fortæller:

"Jeg farver hår ca. hver tredje uge - jeg er gråhåret og farver hovedsaligt kun min udgroning i bunden. Det er meget sjældent at jeg helfarver mit hår, da dette giver et alt for unaturligt look. Samtidig er det smart, at man kun behøver at blande den mængde farve, som man har brug for, da resten kan gemmes i op til tre måneder."

Sensibel hovedbund

"Jeg er vild med den beroligende olie, som man kan bruge mens man farver håret. Jeg plejer at blande den i selve hårfarveblandingen, så mit hår får ekstra glans og bliver silkeblødt. Men den fungerer også godt, som en beskyttende olie til en sart hovedbund. Farven kan stadigvæk gøre sin effekt på håret, men hovedbunden er ikke så udsat."

Tip fra Helen Maegaard

"For at friske farven op i resten af håret, laver jeg sommetider striber med Sanotint - dette gøres ved at påføre en hætte med huller og trække tynde totter hår ud gennem hullerne og smører herefter hårfarven på de udtrukne hårtotter. Konsistensen på hårfarve er tyk og cremet, så den hverken drypper eller løber ned i ansigtet."

Husk!
Uanset hvor naturligt et hårfarvningsprodukt er, bør du lave en allergitest på indersiden af din arm 24 timer før du går i gang.

Produkter til farvet hår:

1. Det gør faktisk en forskel at bruge farvebeskyttende produkter til farvet hår. Denne shampoo og conditioner har den særlige, farvebeskyttende FadeStopFormula, så håret forbliver blankt og intenst i farven. Dualsenses Color Care Fade Stop Shampoo og Conditioner, Goldwell, 250 ml, 119 kr. pr.styk.

2. Intens næring, der genskaber sundheden hos selv alvorligt skadet hår. Efterlader håret utrolig blødt og beskytter mod UVA/UVB-lys. Bamboo UV+ Rehab deep hydration masque, Alterna, 150 ml, 289 kr.

3. Solen er hårfarvens allerværste fjende, så brug den UV- beskyttende stylinglotion, som både beskytter mod varmepåvirkning, forhindrer farven falmer og giver glans. Colorvitalitity Shine and shield, KMS California, 150 ml, 189 kr.

4. Sanotint hårfarverne fås i 30 permanente farver og 12 semi-permanente farver. Alle hårfarverne koster 135 kr. og man køber den gule skål (25 kr.)og pensel ( 30 kr.) separat og kan bruges igen og igen.