HÅR

Sådan skal du faktisk bruge din balsam

Vil du gerne undgå fedtet og klasket hår? Så læs med her, hvor frisøren deler sine bedste balsam-tips, så du kan undgå klasket og fedtet hår.

Mange af os ved, at hårvask flere gange om ugen kan skade håret og irritere hovedbunden. Men det mange af os ikke ved er, hvordan man skal bruge sin balsam korrekt, så den kan "dot it's magic". 

Ifølge frisør og skønhedsekspert, Cecilie Krogh, skal du som det første (som de fleste ved) bruge shampoo til at rense dit hår. Dernæst skal du bruge en god hårmaske, der kan reparere og genopbygge håret. Til aller sidst skal du bruge balsam for at lukke hårstråene og beskytte det.

Læs også: Hårmasker der gør dit hår blødt på 5 minutter

For meget balsam gør håret tungt og fedtet

Mange af os bruger unødigt meget balsam, som kan gå hen og tynge håret. Men hvor meget balsam er nok?  

- Påfør det, der svarer til en femkrone balsam fra ørerne og nedad. Når du har taget balsam i dine hænder, skal du starte ved ørerne og arbejde balsamen nedad mod hårspidserne. Det er her håret er mest slidt og har brug for mest pleje. Når du ikke har mere balsam på dine hænder, kan du føre dem let gennem det øverste af dit hår, forklarer Cecilie og tilføjer:

- Håret i hovedbunden er sundere og friskere end det hår, der har vokset i et par år. Derudover producerer hovedbunden talg og fedt, der smører både hud og hår. Hvis du bruger for meget balsam i hovedbunden, bliver dit hår klasket og hurtigere fedtet.  

Vask ikke dit hår for ofte

Du har sikkert oplevet det flere gange i frisørstolen - det er hovedbunden, der er i fokus under hårvasken. Cecilie Krogh påpeger, at selvom vi kalder det at "vaske håret", er det vigtigste faktisk at få vasket hovedbunden:

- Hvis du primært vasker spidserne, får du blot en fedtet hovedbund og knastørre spidser, der i værste tilfælde kan skade håret, forklarer hun.

Læs også: Sådan lufttørre du dit hår på den rigtige måde

Hvor lang tid man kan gå uden at vaske håret, varierer meget fra person til person, men de fleste burde kunne springe minimum én vask over. 

- Hver gang du vasker dit hår med shampoo, stimulerer du talgkirtlerne i hovedbunden, hvilket får dem til at producere mere talg og fedt. Hvis du vasker dit hår hver eneste dag, bliver håret derfor gradvist tørre og tørre, mens hovedbunden bliver mere og mere fedtet, siger Cecilie.

Læs også: Sådan kommer du af med fedtet hår