HÅR

Sådan vasker du dit hår rigtigt

Det virker umiddelbart ligetil, men ifølge stjernefrisør vasker de fleste af os vores hår forkert. Og på den måde udnytter vi aldrig vores hårs fulde potentiale.

Hvordan vasker du dit hår rigtigt? De fleste af os vasker vel helt per refleks, men det er faktisk muligt at vaske håret forkert. Frisør George Northwood er manden bag blandt andet Alexa Chung, Alicia Vikander og Rosie Huntington-Whitelys hår, og han mener, at der er en korrekt måde at få rene lokker på:

- Jeg tror på vigtigheden i at vaske to gange. De fleste mennesker får ikke rengjort håret ordentligt, når de vasker det. Ved at vaske to gange får du i første omgang fjernet snavs. Ved anden vask får du gjort håret helt rent.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du din tørshampoo rigtigt

Northwood mener også, at mange bruger for meget shampoo, når de vasker hår. Og han mener ikke, at man skal bruge mere, hvis man vasker håret to gange. Derimod kan du med fordel bruge mindre shampoo.

- Hvis du vasker dit hår to gange, behøver du faktisk ikke bruge særlig meget shampoo. Første gang skummer det nok ikke meget, da du bare er i gang med at vaske snavs og sved væk. Du behøver heller ikke være så grundig her. Den anden vask er din mulighed for at kommer helt ind til hørrødderne og få skummet shampooen godt op.

Northwood noterer, at det er optimalt at vaske hår hver anden til tredje dag, og at du nok vil opleve, at du kan vente længere mellem hårvaskene, hvis du begynder at vaske håret to gange per vask, fordi du rengør i dybden.

Hvis du bruger balsam, afslører Northwood, at det er vigtigt at vride håret for vand inden, da vand fortynder din balsam.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du vaske dit hår mindre

Læs mere om: