HÅR

Skån dit hår med en helt særlig børste

HH Simonsen har lanceret en helt speciel og skånsom børste, der med sin smarte teknologi skåner dit hår mod slid og knækkede hårstrå

Hårspecialister og frisører har i flere år frarådet, at man børster håret, når det er vådt. Håret bliver nemlig meget mere porøst og skrøbeligt, når det er vådt og knækker dermed meget nemmere. Men hvad skal man så gøre, når håret er helt filtret sammen i håndklædet efter hårvasken?  

Til at starte med er det en fordel at bruge en stortandet kam, imens du har balsam i håret og stadigvæk står under bruseren. Men der findes også en helt speciel og meget skånsom børste, som hedder The Wet Brush. Den er designet med en smart teknologi, der gør, at hårene på selve børsten er super tynde men stadig stærke og fleksible.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste foundations til vinterhud

Designerne bag børsten fortæller, at børstens hår er designet med en form for ’hukommelse’. Det betyder at hårene ’husker’, hvordan din hovedbund og hårstrå er efter første strøg og gør at hårene på børsten let og ubesværet vil glide gennem dine lokker – og det virker! Selv det mest filtrede hår, også langt, bliver lige pludselig nemmere at redde igennem uden at knække det. 

HH SIMONSEN® The Wet Brush Silver, 89 kr. Kan købes online HER