Sådan gør du dit hår lækkert og forårsklar
Foto: Mondadori
HÅR

SKØNHED | Gør dit hår forårsklar

Forhåbentlig kommer solen snart frem – og det betyder, at du kan begynde at gøre dit hår forårsklar. Gør dig selv den tjeneste at forebyg håret, så det er klar til forår og solens stråler med disse 4 simple tips.

Foråret er snart i luften, og hvis du gerne vil tage forskud på den og blive forårsklar, er der nogle forhåndsregler, du kan tage når det kommer til dit hår.

Hvis du ønsker en lækker sommermanke, som ser sund, tyk og glansfuld ud, skal du begynde at forberede dit hår allerede nu.

LÆS OGSÅ: STEP-BY-STEP | Sådan får du glansfuldt hår

IN giver dig her 4 tips til, hvordan du kan pleje dit hår på bedste vis, og forberede det på forårets og sommerens ankomst, og 2 gode produkter, der fremskynder de gode resultater!

1. Få klippet spidserne

Vinterens tørre kulde er hård mod dine lokker og derfor er det vigtigt, at du får klippet alle de tørre og spaltede spidser af, som alligevel ikke står til at redde, for at give mere liv til dit hår.

Et clean cut er bedre end at blive ved med at beholde de lange, tørre lokker. Når dine spalter først er nået til det punkt, hvor de ikke står til at redde, kan de alligevel ikke absorbere dine dyre produkter du putter i håret – og så er arbejdet alligevel spildt.

2. Pleje og behandling i dybden

Efter dit hår er blevet klippet, er det vigtigt at du giver masser af pleje og næring til håret. Dine nyklippede spidser vil slubre alle de nærende ingredienser i sig og få dit hår til at blive glansfuldt og sundt at se på!

Brug derfor en hårkur, der er rig på vitaminer og gode ingredienser, så dit hår kan få nyt liv og føles sundt og blødt – inden solen får sit tag i det.

Olive Fruit Deeply Repairative Hair Pak, Kiehls, 240 g., 260 kr. Købes online HER

3. Beskyt håret

Solen er ikke til at lave sjov med – derfor er det ikke blot krop og hud der skal beskyttes mod de hårde UV-stråler. Håret er lige så udsat som resten af kroppen og kan sagtens tage skade af de skarpe stråler.

Brug derfor et stylingprodukt, som danner en fin hinde om dit hår, så det både føles blødt og dejligt – men også er beskyttet mod solen. Dette er et leave-in produkt, som giver optimal solbeskyttelse til håret. Derudover forebygger den skader, reparerer og plejer håret, samtidig med, at håret får en smuk glans så det altid ser lækkert, sundt og velplejet ud. 


Soleil CC Creme, Kérastase, 150 ml., 295 kr. Købes online HER

4. Undgå farve og hårde kemikalier

Hvis du går og drømmer om lyse lokker, striber eller bare et naturligt lyst skær i dine lokker, så vent med at farve det. En god hovedregel er, at hårfarvning hører til vintermånederne og resten lader man solen tage sig af om sommeren.

I stedet for at gøre yderligere skade på dit hår med hårde kemikalier, skal du fokusere på at pleje håret og så lade solen lysne dine lokker naturligt. Sådan vil du få et fint forårs- og sommerlook og en mere sund manke at se på!

LÆS OGSÅ: TREND | Hår med glamour

Læs mere om: