
En hestehale kan være så meget mere end blot en hurtig opsætning til dagens trænings session. Hestehalens popularitet fortsætter, og håropsætningen spottes overalt på den røde løber, på catwalken og i gadebilledet. Hestehalen kan få et festligt look til at se chik og cool ud, eller det kan give et hverdagslook lidt kant.
LÆS OGSÅ: Sådan får du en fyldig hestehale
Du kan enten gå efter et klassisk og smooth look eller et mere casual og cool look. Begge frisurer er nemme og hurtigt at sætte op, og de kan fungere i stort set alle længder hår. Hvis du er frisk på at afprøve en ny udgave af den klassiske hestehale, finder du 12 nyfortolkninger nederst i galleriet.
Sådan styler du den cool og chikke hestehale:
1. Lav et par få løse krøller i dit hår med et krøllejern eller udnyt dit eget fald, hvis du har det.
2. Spray tørshampoo eller tekstur-spray i dit hår for at skabe volumen og et lidt rodet look.
3. Sorter to totter fra dit hår og lad dem falde ned langs siden af dit ansigt.
4. Saml resten af dit hår midt på baghovedet i en hestehale.
5. Tag en tot hår fra hestehalen og sno om elastikken for at skjule den og sæt fast med en hårnål.
LÆS OGSÅ: VIDEO-GUIDE: Sådan styler du 2 hestehaler til hverdag og fest
Sådan styler du den klassiske og sleek hestehale:
1. Lav midterskilning eller sideskilning - alt efter, hvad du ønsker.
2. Spray hårspray i den ene side og red i gennem med en kam. Gør det samme i den anden side.
3. Giv hele dit hår en gang lak og saml dit hår nederst i nakken med en børste.
4. Sørg for at alle totter er med og påfør din elastik i nakken.
5. Tag en tot hår fra din hestehale og sno rundt om elastikken for at skjule den.
6. Tag en hårnål og sæt totten fast under din hestehale, så nålen bliver skjult
LÆS OGSÅ: Sådan sætter du en smuk hestehale
Dakota Johnson
Hestehale og pandehår går lige så godt sammen som Anastasia og Christian i Fifty Shades of Grey – og det beviste Dakota Johnson til Oscar showet i 2015.
Foto: AOP
Jennifer Aniston
Friends-stjernen skaber et eksklusivt look med sideskilning og fylde. Looket fuldendes idet elastikken skjules med en tot af hendes eget hår.
Foto: AOP
Jennifer Lopez
Til det 87. Oscar show i 2015 bar den smukke sangerinde en høj hestehale med naturligt fald. Hun beviste, at en klassiske hestehale går fint – eller mere end det – sammen med en overdådig gallakjole.
Foto: AOP
Gwyneth Paltrow
Gwyneth Paltrow forstår at få en ultra løs hestehale til at se fuldstændig fejlfri ud. Ikke et hårstrå er skødesløst placeret.
Foto: AOP
Reese Witherspoon
Reese Witherspoon har båret en af de absolut mest mindeværdige hestehaler, som sidenhen er blevet kopieret af utallige prom-gængere og brude. Vi forstår dog godt, hvis du tyder et behov for professionel hjælp til at opnå en frisure som denne.
Foto: AOP
Kate Middleton
Bare fordi man er en del af den britiske kongefamilie behøver man ikke være for fin til den populære hestehale. Og det kan man da heller ikke beskylde den smukke hertuginde for at være. Frisuren står perfekt til hendes nøddebrune længder.
Foto: AOP
Kerry Washington
I 2016 formåede Kerry Washington at kombinere en sleek og rodet hestehale i ét look til det 88. Oscar show.
Foto: AOP
Audrey Hepburn
Hestehalen er ikke kun for de langhårede. Hvis du eksempelvis har en kort page kan du lade dig inspirere af Audrey Hepburns opsætning.
Foto: AOP
Beyonce
Lav en dyb sideskilning, brug tørshampoo til at skabe fylde og et glattejern til at lave fine bølger – og lad så din hestehale hænge ned langs din ene skulder, hvis du vil kopiere Beyonces stjernelook.
Foto: AOP
Nicole Kidman
Sørg for masser af fylde i bunden, hvis du vil kopiere Nicole Kidmans løse og halvpjuskede opsætning.
Foto: AOP
Kim Kardashian
Kim Kardashian spottet på vej fra operaen i 2015 med en klassisk sleek lavt siddende hestehale.
Foto: AOP
Blake Lively
Skuespilleren er en ægte darling, når det kommer til hestehalen. Faktisk vil vi næsten gå så langt som til at sige, at frisuren er Blakes yndlings, når hun optræder på den røde løber.
Foto: AOP
LÆS OGSÅ: 3 nemme og smukke håropsætninger, du selv kan sætte