HÅR

IN tester volumen til lokkerne

Alle drømmer om stort og lækkert hår. Vi har lagt de flade lokker til og testet forskellig produkter, der alle giver mere volumen i manken

Naturligt indhold
Pure Volume Blow Dry Amplifier fra Pureology, 200 ml, 285 kr.
Produktet:
Føntørringsgelen er et alkoholfrit produkt, baseret på økologiske ingredienser, som lover dig vægtløs volumen. Det er en meget flydende gele, så man skal dosere forsigtigt, da man nemt får for meget ud af den ellers praktiske åbning.
Oplevelsen:
Gelen er nem at fordele i håret, da den er så flydende, men man skal ikke bruge meget, da den let gør håret tungere end nødvendigt.
Virker den?
Produktet giver fin fylde, men ikke den lette fornemmelse. Håret virker lidt tykkere i konsistensen og har lidt mere volumen.
(3/5 stjerner)


Til det store festhår
Body Full Instant Bodyfier fra Redken, 150 ml, 270 kr.
Produktet:
Tryk, skum op og fordel i håret. Volumen-hittet fra Redken er en skum, der fordeles i det våde hår inden føntørring.
Oplevelsen:
Duften er mild, og er man til skum, er det nemt at arbejde ind i håret.
Virker den?
Håret virker i sin helhed kraftigere og mere voluminiøst, og er du rede med føntørreren er bunden lagt til stort festhår.
(3/5 stjerner)







Hurtig og god fylde
Thickening Blow Dry Lotion fra John Frieda, 125 ml, 89 kr.
Produktet:
En volumentpsray lige til at pifte i sit håndklædevåde hår efter vask og inden anden styling.
Oplevelsen:
Det kan næsten ikke være nemmere. Denne spray er ideel for volumen-nybegyndere. Virker både med og uden føntørring og faktisk også i både tørt og vådt hår. Selvfølgelig med varierende resultat, men alle brugbare alt efter situation og hvor meget tid man har foran spejlet.
Virker den?
Sprayen giver en god hverdagsfylde. Håret bliver ikke decideret stort, men bliver fyldigt og lækkert at se på. De flade lokker ser nærmest sådan lidt mere hollywood-lækre ud.
(4/6 stjerner)




Skummet uden skum
Thickefy Foam fra Sebastian, 200 ml, 250 kr.
Produktet:

Skummen lover vægtløs og fleksibel styling, der får håret til at føles og se naturligt tykt ud med formbar og langvarig volumen.
Oplevelen:
Den dufter dejligt, men har en mærkelig konsistens. Trods grundig rystning, er der ikke noget skum over den - den er flydende og klistret. Den er svær at fordele jævnt i håret, og der skal føntørres meget, for, at det virker.
Virker den?
Der står, at man skal påføre det fra rod til spids, men håret kommer til at se fedtet og fladt ud, hvis man putter det i ved rødderne. Lidt bedre bliver det hvis man nøjes med længderne. Desværre skal den ønskede volumen hjælpes på vej af hårlak, hvis resultatet skal holde mere end et par timer.
(2/5 stjerner)




Til et luftigt resultat - INs favorit!
Volume Arcitect 13 fra L'Oréal Professionnel Tecni.art, 125 ml, 159 kr.
Produktet:
Sprayen lover mere fylde og smidighed. Emballagen er en lille seriøst-udseende hvid sprayflaske med pumpe, som gør det nemt at fordele produktet i håret.
Oplevelsen:
Duften er dejlig frisk og mild på den lækre frisøragtige måde.
Virker den?
Håret får tydeligt mere volumen og på den helt perfekte, lette og luftige måde. Håret virker heller ikke tungt eller fedtet. Og denne volumen kan endda mærkes i håret dagen efter. Alt i alt et helt igennem godt produkt til fint hår!
(5/5 stjerner)





Læs også:
8 gode stylingtips: Fra fint til fyldigt!
Serum - dit hemmelige våben