Nemme håropsætninger til hverdag
HÅR

VIDEOGUIDE | 2 nemme håropsætninger til hverdag

Vinteren byder på kulde og gråt vejr, hvilket kan gøre det ekstra svært at komme op om morgenen. Derfor kan du skippe en hårvask, bruge en tørshampoo og style håret med disse nemme håropsætninger! Vores skønhedsskribent Mia Due viser dig, hvordan du gør.

Nemme håropsætninger til hverdagens travle morgener

Travle hverdagsmorgener skriger på lette løsninger – men samtidig skal dette ikke ende ud i et kedeligt look. Følg guiden her og se videoen nederst i artiklen, for at samle inspiration til lettere morgener og flot opsat år!

LÆS OGSÅ: VIDEOGUIDE | 2 nemme håropsætninger til fest

Først skal du redde dit hår godt igennem før du sprayer din tørshampoo i håret. Den bedste måde at gøre det på, er at vende hovedet nedad og derefter spraye produktet på dine hårrødder.

Undgå at rede håret for meget igennem, når tørshampooen har lagt sig og brug i stedet dine fingre til at løbe igennem håret med. Nu er du klar til at style det.

Følg disse guides eller se videoguiden nederst i artiklen.


IN anbefaler: Björn Axen, Texture & Volume Dry Spray 200 ml., 130 kr. Købes online HER

Snoet krone

1. Tag fat i dit pandehår i den ene side af ansigtet og lav to totter
2. De to totter skal du sno rundt om hinanden, væk fra ansigtet
3. Hver gang du snor én gang, tager du en tot med fra dit løse hår og snor med
4. Fortsæt med at tage en ny tot med hver gang, indtil du har snoet om til midten af dit baghoved
5. Sæt en hårelastik eller en hårnål omkring totten midlertidigt
6. Du gentager ovennævnte steps i den modsatte side
7. Når de to snoninger er færdige kan du sætte dem fast oveni hinanden med to hårnåle på baghovedet
8. Hvis du vil give dit look lidt ekstra, kan du sætte et fint spænde i håret

Volume på toppen

1. Du starter med at opdele det forreste af dit hår i én sektion
2. Sektionen løber fra hver side af din tinding til midt på toppen af hovedet, så det danner en firkant
3. Spray med tørshampoo bag toppen, altså på toppen af hovedet
4. Brug en kam til at toupere bag din tot ind til den næste kan stå op i luften selv
5. Lav nu en ny sektion af hår lige bagved din første sektion, den skal slutte på issen
6. Spray med tørshampoo bag totten og toupér med din kam igen
7. Nu skal du bruge din kam til at redde det forreste af dit hår bagover den sidste sektion
8. Sørg for at det øverste lag er glat, mens der er volumen under håret
9. Sæt spænder bag issen og giv evt. en gang hårlak

LÆS OGSÅ: 5 nemme håropsætninger til hverdag og fest