Sådan bekæmper du hårtab
Foto: AOP
HERRER

Sådan bekæmper du hårtab

Er det koldt på toppen? Hvis det tynder ud i manken, er du sikkert ikke glad for det. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du bekæmper dit hårtab.

Tynder det ud i manken, bliver tændingerne højere og er månen lidt for tæt på? Rigtig mange mænd ser hårtab som et stort problem, men ikke desto mindre er det noget der sker for langt de fleste mænd med tiden.  Hvad skyldes hårtab? Hvad kan man gøre, og hjælper det virkelig at indtage kosttilskud?  Skønhedsekspert Lene Huusmann gør dig her klogere på, hvordan du kan omfavne de lokker, du nu en gang har.

Årsager til periodisk hårtab

Der er kan være mange forskellige årsager til hårtab, nogle kan man arbejde med, mens andre ikke står til redning.

Nogle af de mest almindelige er skælproblemer, eksem eller psoriasis i hovedbunden. Manglende afrensning af stylingsprodukter kan være et stort problem. Mange mænd bruger voks hver dag, men får den ikke vasket ordentlig ud af håret og især hovedbunden. Stress er også en stor synder, når det kommer til hårtab. Ligesom stofskiftesygdomme, psykisk eller fysisk sygdom – med andre ord pas på dig selv, hvis du vil beholde håret.

Arveligt hårtab – tak far og mor!

Sad but true, kig på din far, og du har måske svaret på din hår-horisont. Arveligt hårtab – også kaldet hårudtynding – afhænger kort og godt af, hvilke gener du har arvet fra dine forældre. Det er med andre ord forudbestemt, om du kommer til at miste håret i en tidligt alder. Det vil sige, at der bliver tyndet ud i dit hår. Der opstår en ubalance i hårets vækstcyklus ved at håret ikke kommer ud af  hvilefasen til vækstfasen. Lad os se nærmere på faserne nedenfor.

De 3 vækstfaser

1. Vækstfasen (anagen). Håret er i vækstfasen mellem 2-6 år, og varigheden af denne er forskellig fra person til person og hårstrå til hårstrå.

2. Overgangsfasen (catagen), hvor blodcirkulationen til håret ophører. Overgangsfasen er den korteste af de tre faser og varer kun omkring 2 uger.

3. Dvale/hvilefasen (telogen), hvor håret, der ikke længere har blodcirkulation, til sidst afstødes af det nye hår. Dvalefasen er en periode på ca. 2-3 måneder.

Hos personer med normal hårvækst er 85% af hårene i vækstfasen, 1% i overgangsfasen og 14% er i dvalefasen. Det der sker hos personer, som af den ene eller anden grund oplever hårtab er, at der sker et skred i denne fordeling. Flere og flere hårsække får ikke nok blodtilførsel, hvilket gør, at de går i dvale.

Normalt fælder man 100 telogene hovedhår dagligt.

LÆS OGSÅ: 3 gode hudplejevaner, du ikke må snyde dig selv for

Hvad kan du gøre?

Alt efter om du står over for periodisk eller arveligt hårtab, er der visse forskellige løsninger, som du kan ty til.

Vask og sundhed

Start i bruseren, og få set din shampoo efter i sømmene: Er den afrensende nok til den type stylingsprodukter, du bruger? Har du skæl eller hovedbundsproblemer? Find en shampoo, som passer til dit behov og som kan være problemløseren, der giver din hårvækst bedre vilkår.

Find den shampoo der passer til dine udfordringer HER.

Kosttilskud

Vitaminpiller og kosttilskud er lette at overse i hverdagen, men de kan faktisk godt have en positiv effekt på din hårvækst. New Nordic er en af de største spillere på markedet herhjemme, og deres Hair Volume tabletter til 214 kr. er et godt bud på en måde at tilføre næringsstoffer til hovedbund og hårsække. Find dem HER.

Professionel hjælp

Tag din frisør med på råd, og få klippet dit hår i en tilpasset frisure, hvis først der er ved at være lidt langt mellem hårstråene – nogle gange er det trods alt pænere at omfavne det, man nu en gang har at arbejde med.

Du kan også kaste dig ud i en skræddersyet løsning og høre om dine muligheder hos eksperterne fra eksempelvis Hårklinikken HER.

LÆS OGSÅ: 3 gode barbershops i København

Læs mere om: