HUDPLEJE

10 økologiske skønhedsmærker, du skal kende

Butikkerne bugner af hippe, økologiske skønhedsmærker, som signalerer alt andet end hønsestrik og fodformede sko. Både ingredienser og design på emballagen har fået os til at kigge nærmere på nogle af de bedste bud, når det gælder naturlig og smuk hudpleje.

The Organic Pharmacy

I 2002 åbnede apotekeren Margo Marrone et homøopatisk apotek i London . Shoppen fik navnet The Organic Phamarcy og ligger på King’s Road i London. Margo fik ideen til brandet, fordi hun havde et ønske om at hele krop, sind og sjæl, som skulle plejes på en holistisk måde.

PR

Bestseller: Carrot Butter Cleanser, The Organic Pharmacy, 75 ml, 450 kr. Fås online HER 
Denne rensebalm fjerner blidt dine urenheder, dagligdagens snavs og forurening, samt din make-up i et snuptag. Konsistensen minder om en læbepomade og er dejlig cremet og fed. Balmen indeholder rosmarin, perikum, lavendel, gulerod, jojoba og shea-smør og efterlader huden afslappet, ren og fantastisk blød.

LÆS OGSÅ: 7 gode håndcremer til vinterkulden 

Green People

Brandet Green People blev startet i England, men kan bryste sig af en pæredansk grundlægger, Charlotte Vohtz. Charlotte indså, at vi alle er børn af en kemisk tidsalder og at de mange menneskeskabte kemiske stoffer påvirker os.  Charlottes baggrund som sygeplejeske og med kenskab til natur medicin, gjorde at hun lancerede Green People som de første økologiske helse- og plejeprodukter i England i 1997.

PR

Bestseller: Vita Min Fix 24Hour Cream, Green People, 50 ml, 190 kr. Fås online HER
Den perfekte creme til  tør eller træt hud. Den holder din hud næret og smidig og er utroligt rig på omega olier, vitaminer og mineraler. Den indeholder bl.a. kæmpenatlysolie, avokado og tang og så består den af 94 % certificeret økologiske ingredienser.

Trilogy

To søstre startede den økocertificerede og naturlige hudplejeserie i New Zealand i 2002. Det lykkedes dem at finde en metode til at fremstille økologisk hybenkerneolie, som er kendt for sine beroligende og blødgørende egenskaber.  Trilogy har fået et internationalt anerkendelse for at producere etisk og bæredygtigt.

PR

Bestseller: Rosehip Oil, Trilogy, 45 ml., 320 kr.
Denne prisvindende olie er certificeret og garanteret 80 % flerumættede fedtsyrer, omega 3, 6, 9 og antioxidanter end andre produkter. Olien giver huden en smuk glans, reducerer rynker og fine linjer og giver den smukkeste glød – og så er den uden duft, farve eller konserveringsmidler. Den er blevet et kultprodukt hos flere kendte mennesker i Hollywood, og olien er blevet et ikonisk skønhedsprodukt, da produktet bliver solgt et eller andet sted i verden hvert minut!
 

Estelle & Thild

Brandet fik navnet inspireret af grundlæggere Pernillas to døtre Estelle og Mathilde. Pernilla blev opmærksom på mængden af skadelige kemikalier og unødvendige, unaturlige ingredienser, der er i hudplejeindustrien. Estelle & Thild blev til og siden er det blevet et af de hippeste brands i Europa og bliver solgt på den mest toneangivende webshop, nemlig net-a-porter.com

PR

Bestseller: BioDefense, Multi Action Youth Serum, 30 ml,  395 kr. Fås online HER
Dette produkt er spækket med en række effektive antioxidanter såsom Superberry kompleks og fugtgivende vitaminer.  Serummen arbejder i dybden og genopbygger din hud de steder, den har behov.
 

Gaelle Organic

Amerikanske Gaelle Kennedy er en passioneret kvinde, som startede ud som model i 1960'erne og senere, uddannede sig til kosmetolog og arbejdede på en skønhedsklinik. I de følgende år holdt Gaelle huden sund og smuk på mange Hollywood stjerner og først i en alder af 64 år besluttede hun sig for at skabe serien Gaelle Organic.

Bestseller: Body Crème Supérieure Moisturizing Treatment, 235 ml, 795 kr. Få online HER
Cremen er en luksuriøs serum til kroppen, som efterlader huden silkeblød med en helt speciel smuk glød. Cremen er lavet af ekstrakter af edelweiss, granatæble, hyben, jojoba og andre fine blødgøringsmidler, hvilket gør cremen er ideel til tør og følsom hud. Cremen er seriens kultprodukt og alle Gaelle’s produkter er lavet med den modne hud i tankerne.

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktørens favorit | Nem og blid afrensning

Rudolf Care

Rudolf Care blev grundlagt af danske Andrea Rudolph i 2009, da hun under hendes graviditet fandt ud af, at hendes blod var fyldt med kemikalier. Hun tog sagen i egen hånd og udviklede helt naturlige produkter med Açai som den grundlæggende og bærende ingrediens i alle Rudolph Care produkterne.

PR

Bestseller: Açai Anti-ageing Facial Oil, 15 ml, 795 kr. Fås online HER
Olien er en intensiv fugtbooster, rig på vitaminer, essentielle fedtsyrer og antioxidanter der plejer, nærer og styrker huden. Den virker regenererende på din hud og øger hudens naturlige elasticitet og smidighed og har vundet forskellige priser bl.a. Danish Beauty Award i 2010 og Cosmopolitan Beauty Award i 2011.
 

Aveda

Som ung iværksætter tog Horst Rechelbacher til Indien i 1970, hvor han integrerede ayurveda i sin livsstil, sine salon og produkter. Inspireret fra den indiske behandlingsmetode Ayurveda, mente han at wellness betød en indre ro og balance i krop, sind og sjæl og at den individuelle skønhed er direkte knyttet til skønheden i verden vi ser omkring os. Aveda blev grundlagt i 1978.

PR

 

Bestseller: Invati Exfoliating Shampoo, Aveda, 200 ml, 305 kr. Fås online HER
Denne hårserie består af  Exfoliating Shampoo, Thickening Conditioner og Scalp Revitalizer og er udviklet til dig, der oplever en mindskning i hårmængde – og kvalitet, samt ønsker en sundere hovedbund. Det plantebaserede Invati system er udviklet til at hjælpe med at give fornyet energi og sundhed til hovedbunden, så hårfolliklerne får de bedste vækstbetingelser. 
 

Absolution

52-årige Isabelle Caron bor i Paris og stiftede Absolution i 2009, fordi hun synes, der manglede et kvalitetsbrand med et højt indhold af økologiske ingredienser, som samtidig havde sjæl og en cool urban attitude. Økologi og bæredygtighed er vigtige nøgleord for Absolution. Alle emballager er genanvendelige, og 2 % af Absolutions salgsoverskud går til velgørenhedsorganisationen CARE. Absolutions lækre grafiske emballager har vundet en Wallpaper Magazine Design Award.

PR

Bestseller: Le Soin Purifiant, 50 ml., 240 kr. Fås online HER 
Denne lækre cremede, mudderlignende maske giver dig ren hud på 10 minutter. Masken er dybderensende og fjerner urenheder og tilstoppede porer. Samtidig virker den opfriskende på din hud og efterlader en frisk glød i huden. Produktet består af 99,28 % naturlige ingredienser.
 

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktøren: Derfor elsker jeg hårlak
 

Ecooking

Ecooking er dansk udviklet og dansk produceret på egen fabrik i Kolding. Tina Søgaard er både skaberen og producenten af det nye danske mærke Ecooking. Hun har grundlagt House of Cosmetics, som producerer skønhedsprodukter til industrien og har i mange år lavet cremer og specialprodukter til sig selv, venner og familie. Nu har hun derfor videreudviklet hudpleje serier, som alle kan få gavn af.

PR

Bestseller: Multibalm, Ecooking, 75 ml, 160 kr. Fås online HER
Multibalm er perfekt hvis du har ekstrem tør hud f.eks. på albuer, hænder, fødder eller i ansigtet. Du skal blot smøre cremen på i et tyndt lag og lad det trænge ind og virke natten over. Den indeholder plejende ingredienser som sheasmør,  tidselolie og E-vitamin, som tilfører huden maximal fugt. Samtidig indeholder balmen helende ingredienser til skadet hud - lige fra et lille udbrud, til vabler, brandsår og operationsar.

Lakshmi

Italieneren Franco Canteri, startede brandet i Dew Delhi under et kursus i ayurvedabehandling i 1980. Han blev fanget af indernes filosofi og gik i dybden med måden, vi som mennesker,  skal behandle vores krop, sjæl og jorden på. Produkterne tager derfor udgangspunkt i at skabe en forbindelse mellem den mad vi indtager, planter og krydderier, følelser, kærlighed og tanker omkring vores psykologi.

PR

Bestseller: Rose Hydra Soothing Cream Day,Pitta, Shatapatra, 50 ml, 450 kr. Fås online HER
Det er en mild og fugtgivende behandling til følsom og intolerant hud. Cremen indeholder vegetabilsk hvedekim og ølgær, hvilket giver cremen en dejlig beroligende, fugtgivende og forfriskende effekt. Samtidig fjerner den rødmen og træthed i huden, samtidig danner cremen en beskyttende film på huden og efterlader huden glat, blød og sund.

LÆS OGSÅ: Godt nyt(h)år - 25 nye frisurer til 2016


 

Læs mere om: