HUDPLEJE

7 ansigtsmasker, du kan lave med ingredienser fra køkkenskabene

Slip for unødvendige mængder af plastikemballage og tilsætningsstoffer, og lav dine egne ansigtsmasker af ingredienser, du har i køkkenet. Vi viser dig, hvordan du gør.

Hvorfor ikke udnytte tiden derhjemme til at være ekstra god mod din hud? Du kan både forberede din hud, så den er klar og velplejet til en ny uge – eller du kan bruge en masken som en oplagt stund til at koble af efter en lang dag.

Åbn porerne med dampbad

Uanset, hvilken maske du vælger, er det en god idé at åbne porerne i ansigtet med et dampbad. Dampbadet har en udrensende effekt, og dine porer vil åbne sig, så du kan få mest muligt ud af din ansigtsmaske. Du tager blot en balje med kogende vand og læner dig ind over med et håndklæde over hovedet, så dampen lukkes inde – efter 10 minutter er du klar til masketid.

Skånsomt for miljøet

Vil du gerne passe på miljøet? Med en hjemmelavet maske undgår du både plastikemballage, parfume og tilsætningsstoffer samtidig med, at du skåner din hud for selvsamme.

Forkæl dig selv med en hjemmespa

Gør dit ansigtsmaskeritual til en lille spa-stund; Forkæl dig selv med sunde snacks og en kop te mens masken får lov til at arbejde. Bagefter kan du følge op med ansigtsmassage, for at løsne op for spændinger og sætte gang i blodcirkulationen.

Se her, hvordan du laver din egen hjemmespa!

7 opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker

Vi har fundet de bedste opskrifter på hjemmelavede ansigtsmasker. Find den, der passer til din hud, og du er klar til at forkæle dig selv.

1. Ansigtsmaske med kakao

Blandingen af kaffegrums og kokosolie gør, at din hud både eksfolieres og fugtes.

Det skal du bruge til ansigtsmasken:

    • 1 tsk. kakaopulver
    • 2 tsk. kaffegrums
    • 1 tsk. kokosolie

    Sådan laver du ansigtsmasken:

    • Bland ingredienserne godt sammen.
    • Fordel masken i et jævnt lag på ansigtet. Ønsker du en eksfolierende effekt masseres masken med cirkulerende bevægelser, så kaffegrumset får lov til at arbejde på huden.
    • Lad side i 15 minutter – og skyl derefter af med lunken vand.

    LÆS OGSÅ: 6 fordele ved ikke at gå med makeup

    2. Ansigtsmaske med granatæble

    Granatæbler er spækket med C vitamin og antioxidanter. Denne ansigtsmaskine fjerner de døde hudceller og giver dig en glat og blød hud.

    Det skal du bruge til ansigtsmasken:

    • 2 spsk frø fra et granatæble
    • 1 dl havregryn
    • 2 spsk honning
    • 2 spsk kærnemælk

    Sådan laver du ansigtsmasken:

    • Put frø fra et granatæble og havregryn i en blender.
    • Kom det i en skål og tilsæt honning og kærnemælk.
    • Lad den sidde i ansigtet et par minutter og skyl med vand.

    3. Ansigtsmaske af yoghurt

    Yoghurt indeholder mælkesyre, der kan hjælpe med at fjerne pletter, misfarvning og reducere rynker.

    Det skal du bruge til ansigtsmasken:

    • 1 dl. græsk yoghurt
    • 2-3 dråber mandel - eller olivenolie
    • 1 spsk. honning

    Sådan laver du ansigtsmasken:

    • Bland græsk yoghurt med mandel - eller olivenolie og honning.
    • Fordel masken i ansigtet og lad den sidde i ca. 20 min.
    • Skyl derefter med varmt vand.

    LÆS OGSÅ: Sådan får du bugt med tørre hænder

    4. Ansigtsmaske med honning

    Du kan både brug flydende eller fast honning. Har du kun fast honning, kan du gøre den flydende ved at varme den i mikroovnen et øjeblik.

    Det skal du bruge til ansigtsmasken:

    • ½ banan
    • 3 tsk. honning
    • 3 tsk. neutral yoghurt

    Sådan laver du ansigtsmasken:

    • De tre ingredienser blendes sammen og fordeles i et jævnt lag på ren ansigtshud.
    • Lad masken sidde i 15 minutter og rens den af med koldt vand.

    5. Ansigtsmaske med olivenolie

    Olivenolie er fyldt med antioxidanter og anti-inflammatoriske stoffer, der er godt for dit hjerte. Olivenolie er også god til at fjerne frie radikaler og forebygge rynker.

    Det skal du bruge til ansigtsmasken:

      • Olivenolie

      Sådan laver du ansigtsmasken:

      • Smør olivenolie direkte på din hud.
      • Skrub med en klud indtil huden føles glat og blød.
      • Skyl derefter af med vand.

      LÆS OGSÅ: 8 ting du kan bruge kokosolie til

      6. Ansigtsmaske med avocado

      Avokadoer er en stor kilde til sundt fedt, der kan hjælpe med at fugte huden og er god til tør hud.

      Det skal du bruge til ansigtsmasken:

      • 1 avocado
      • 1 æggehvide
      • 2 spsk. havregryn
      • 1 tsk. citronsaft

      Sådan laver du ansigtsmasken:

      • Bland avocado, æggehvide, havregryn og citronsaft.
      • Påfør i ansigtet
      • Lad sidde i 15 til 20 minutter, og skyl derefter med varmt vand.

      7. Ansigtsmaske med jordbær

      C-vitamin er et naturlig anti-aging stof og jordbær er fulde af det! Du kan spise dem, men du kan også lave denne ansigtsmaske med dem.

      Det skal du bruge til ansigtsmasken:

      • 1 dl. kop frosne eller friske jordbær
      • 1 dl vanilje eller yoghurt naturel
      • 1 1/2 spsk. honning

      Sådan laver du ansigtsmasken:

      • Kom jordbærrene i en blender.
      • Rør bærrene sammen med yoghurt og honning.
      • Smør ansigtsmasken i ansigtet, lad den sidde på i 10 minutter.
      • Skyl af med varmt vand.