HUDPLEJE

9 facts om kosmetik, du skal kende

Selv om en stram lovgivning og utallige mærkninger gør alt for at sikre og vejlede os forbrugere bedst muligt, er usikkerheden over for skønhedsprodukter stadig stor. IN er dykket ned i de tunge tekster for at finde svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål om kosmetik.

Find vej i skønhedsjunglen

Det kan være en jungle, at finde rundt i skønhedsprodukter og det hav af muligheder, det byder på. Hvad betyder de mange forkortelser på ingredienslisten, og hvordan kan man sikre sig, at produktet ikke er blevet testet på dyr?

Få svarene her, hvor du får 9 facts om kosmetik, der klæder dig på til at træffe velinformerede valg næste gang du handler.

LÆS OGSÅ: Makeup uden kemi - 5 brands, du skal kende

1: Hvad er parabener, og er de farlige?

Parabener er en gruppe af bio-aktive konserveringsmidler, der har været brugt i mange årtier til at forhindre bakterie- og svampevækst i kosmetikprodukter. Parabener blev favoriseret, fordi de blev vurderet som mere allergivenlige end andre konserveringsmidler, men efter at de i 00’erne kom under mistanke for at være hormonforstyrrende, er de nu stort set udfaset som konserveringsmiddel i kosmetik.

Efter at have sikkerhedsvurderet de forskellige parabener, bekendtgjorde EU i 2013, at fire parabener – methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben – er sikre i brug inden for de tilladte koncentrationer angivet i Kosmetikbekendtgørelsen. En blåstempling, der dog hverken har ændret på forbrugernes forbehold eller skønhedsbranchens begrænsede brug af parabener i dag. Tværtimod har producenterne haft travlt med at tage afstand fra parabener ved at bruge formuleringer som ‘uden parabener’ eller ‘parabenefri’ trykt på emballagen. Denne form for ‘non-claims’ er dog ifølge de nye retningslinjer for kosmetik, der netop er trådt i kraft, ikke længere acceptable.

2: Hvilke konserveringsmidler kan man stole på?

Phenoxyethanol og chlorphenesin er to af de konserveringsmidler, man ofte ser på ingredienslisten i stedet for parabener. Begge vurderes sikre i forhold til toksicitet og reproduktionsevne, men hvad angår allergisikkerhed scorer den syntetisk-fremstillede chlorphenesin lidt højere point end phenoxyethanol.

Vil du af allergimæssige eller andre personlige grunde helt undgå konserveringsmidler, skal du vælge produkter, der ikke indeholder vand, da vand er en forudsætning for bakterievækst. Produkter uden konserveringsmidler har typisk en kortere holdbarhed end konserverede produkter, så her skal du være opmærksom på at bruge produktet op inden for den angivne holdbarhed. Et symbol med en åben krukke med et tal i angiver produktets holdbarhed i måneder efter åbning.

3: Hvordan finder jeg ud af, om der er parfume i et produkt?

Ifølge Kosmetikbekendtgørelsen (læs mere om denne nederst i artiklen) skal alle produkter, der indeholder parfume, deklarere disse under fællesbetegnelsen ‘parfum’ eller ‘fragrance’ på ingredienslisten. Indeholder produktet en af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer, som er vurderet særligt allergifremkaldende, skal disse i stedet angives med stoffets INCI-navn (læs mere om INCI nederst i artiklen), hvis de optræder i en koncentration højere end 0,001% for produkter, der er blivende på huden, og 0,01% for produkter, der vaskes af igen. Dette er for at hjælpe parfumeallergikere med nemmere at identificere produkter, de ikke kan tåle.

Selv om der kun findes 26 deklarationspligtige parfumestoffer, mistænker Videncenter for Allergi flere hundrede andre parfumestoffer for at kunne forårsage kontaktallergi eller allergisk eksem, så forvent, at listen nok bliver udvidet i fremtiden.

4: Er æteriske olier mere sikre, hvis man har parfumeallergi?

Æteriske olier er koncentrerede planteekstrakter, der bl.a. bruges som naturlige duftstoffer i kosmetik. Da æteriske olier kan indeholde flere hundrede forskellige duftkomponenter, er de potentielt mere allergifremkaldende end syntetiske duftstoffer, som man kan manipulere for allergener.

LÆS OGSÅ: Disse 5 dårlige hudplejeråd skal du aldrig lytte til

Æteriske olier er dog ikke altid angivet som parfume, da mange af dem også har hudplejende egenskaber, hvorfor de ofte vil være deklareret under deres INCI-navn. Som parfumeallergiker er du derfor nødt til at kende INCI-navnene på de parfumestoffer, du er overfølsom overfor, eller konsekvent vælge produkter, der er mærket parfumefrie. Den type produkter skulle være nemmere at finde i fremtiden, da de nye retningslinjer for kosmetik har strammet for brugen af anprisninger, så man ikke længere må bruge termer som fri for allergifremkaldende stoffer eller parfumefri, hvis produktet rent faktisk indeholder parfume.

5: Er det tilladt at teste kosmetik på dyr?

I dag er det fuldstændig forbudt at teste kosmetik eller kosmetiske ingredienser på dyr. EU begyndte lovgivningsarbejdet med at forbyde dyreforsøg allerede i 1993, men på grund af manglende alternative metoder til at sikkerhedsvurdere produkter blev forbuddet først implementeret på færdige kosmetikprodukter i 2004 og i 2009 også på kosmetiske ingredienser. Test for bl.a. giftighed og påvirkning af forplantningsevnen var undtaget herfra, men i 2013 kom det endelige totalforbud mod at bruge dyr til test af kosmetik. Forbuddet gælder alle kosmetiske produkter og ingredienser, der produceres eller sælges inden for EU.

6: Hvordan kan jeg være sikker på, at et produkt er sikkert?

Alle produkter skal sikkerhedsvurderes, inden de må markedsføres, og trods forbuddet om dyreforsøg må testresultater, der er fremkommet lovligt, før forbuddet trådte i kraft, gerne ligge til grund for en sikkerhedsvurdering af et kosmetisk produkt. Ligeledes må man gerne bruge ingredienser, der allerede er testet og godkendt i andre brancher som medicinalbranchen eller fødevareindustrien.

Sikkerhedstest udføres bl.a. på kunstig hud, som L’Oréal var nogle af de første til at udvikle og benytte. Kunstig hud har dog sine begrænsninger, så derfor forskes der intenst i nye, mere sofistikerede hudmodeller, der bedre efterligner hudens funktioner og dermed mere præcist kan teste ingredienser og produkters sikkerhed i fremtiden. Indtil videre er der dog ikke opfundet noget, der kan matche sikkerheden i at teste på en levende organisme.

7: Hvilken garanti har jeg for, at et produkt er økologisk?

Der findes ingen officielle danske eller europæiske mærkninger, der garanterer, at et skønhedsprodukt er naturligt eller økologisk. Men i 2011 udsendte Forbrugerombudsmanden Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande, hvori det fastsættes, at et kosmetisk produkt må benytte betegnelsen økologisk, hvis mindst 95% af produktets ingredienser, vand eksklusivt, stammer fra certificeret økologisk produktion. Derudover må produktet ikke have et unødigt indhold af syntetiske stoffer eller indeholde problematiske kemikalier, selv om disse skulle være lovlige. Da dette er en noget løs formulering ser Forbrugerombudsmanden det desuden som en fordel, hvis produktet allerede har en økologisk mærkning gennem en privat øko-certificering såsom EcoCert, NaTrue eller Soil Association.

Da økologi både dækker over vegetabilsk og animalsk produktion, kan du som veganer ikke bruge et økologisk stempel som pejlemærke. I Danmark har vi endnu ikke nogen vegansk mærkning, der dækker kosmetik, så her kan du følge de udenlandske mærkninger, som der er en del af, eller selv lære at afkode en ingrediensliste.

8: Hvorfor skal jeg vælge produkter, der er certificerede?

En certificering garanterer, at den pågældende organisations krav er opfyldt, så her er du nødt til at lære kravene at kende, hvis en mærkning er vigtig for dig. Du kan dog sagtens finde kosmetik, der ikke er certificeret, men som stadig lever op til samme minimumskriterier. Et ikke-certificeret produkt kan endda have en højere andel af økologiske ingredienser og/eller færre uønskede stoffer, men uden en certificering har du ingen garanti for, at en ekstern organisation udfører kontrol med produkterne.

9: Hvilke danske mærkninger kan man stole på?

I Danmark har vi kun to mærkninger, EU-Blomsten og Svanemærket, der er officielt anerkendt af Miljøstyrelsen. Begge mærker vurderer et produkt ud fra dets samlede miljøpåvirkning – fra dyrkning til bortskaffelse og altså ikke kun, hvordan det påvirker vores krop. Ud over disse mærker findes en række private mærkninger som Astma-Allergi Forbundets Blå Krans og det nyere Allergy Certified, der er dansk funderet, men som arbejder på internationalt niveau. Begge mærker er pålidelige, men altså ikke officielt anerkendte.

Mini-ordbog for kosmetik

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om bæredygtig makeup

Kosmetikbekendtgørelsen

Kosmetikbekendtgørelsen blev implementeret i 2005 og er et fælles regelsæt for salg og markedsføring af kosmetik i Europa. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. lister over forbudte stoffer samt regler vedrørende mærkning af kosmetik.

INCI

Alle kosmetiske ingredienser har et internationalt kemisk navn, kaldet INCI, International Nomenclature of Cosmetic Ingredients, som er det navn, der skal angives på en ingrediensliste, så stoffet kan identificeres, uanset hvilket land du befinder dig i. Der bruges ofte parenteser med engelske navne i botaniske INCI-navne for at lette genkendelsen af ingrediensen. Olivenolie, der har INCI-navnet Olea Europaea Fruit Oil, skrives således ofte Olea Europaea (Olive) Fruit Oil. Økologisk dyrkede/opdrættede ingredienser har samme INCI-navn som ikke økologiske og angives ofte med en stjerne (*). INCI-navne skal angives efter mængde, så den ingrediens, der er mest af, står først, næstmest står nummer to osv. Ingredienser, der udgør mindre end 2% af produktet kan herefter angives i vilkårlig rækkefølge. Bortset fra i dufte, hvor parfume udgør en væsentlig del af produktet, angives parfume ofte til sidst for at allergikere nemmere kan finde frem til det. I disse produkter udgør indholdet af parfume typisk kun promiller.

Kilder: Kosmetik & Hygiejne Branchen, EU-Kommissionen, Miljøstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Videncenter for Allergi, EWG’s Skin Deep Cosmetics Database.

LÆS OGSÅ: Derfor får du skønhedspletter