HUDPLEJE

Byg en hudplejerutine, der passer til din hud

Forskellige hudtyper har brug for forskellige hudplejerutiner. Bliv klogere, og sammensæt den perfekte hudplejerutine til din hud lige her.

Pæn hud er ikke bare et spørgsmål om DNA - dine daglige vaner har stor indvirkning på det, du ser i spejlet. Der er mange delte meninger om, hvordan man bedst renser, fugter, plejer og beskytter sin hud mod UV stråler og forurening. Det kan du alt sammen blive klogere på her, hvor IN’s skønhedsekspert Lene Huusmann guider dig til at finde de rette typer hudplejeprodukter, så de passer præcis til dig.

Der er tre vigtige trin at have i tankerne, når det gælder hudpleje:

Rens – fjerner snavs morgen og aften.

Toning – giver balance til huden.

Fugt – fugt, fugt, fugter huden.

LÆS OGSÅ: Har din hudplejerutine den rigtige rækkefølge?

Kend din hud og vær tålmodig

Hvilken hudtype har du? Hvor gammel er du? Hvordan lever du? Det har alt sammen indflydelse på din hud og ikke mindst på, hvad den har brug for. Tag et spejl med hen til et vindue, og kig godt på din hud i dagslys. Find ud af om din hud er tør, fedtet, normal, sensitiv eller kombineret. Hvis du har mulighed for det, så besøg en kosmetolog, som kan stille dig en huddiagnose. Det gør det meget nemmere at vælge de rette produkter fremadrettet.

Når du har styr på, hvilken hudtype du har, og dermed hvad din hud har brug for, så husk det tager tid at arbejde med forbedringer i huden. Vær tålmodig, og giv ikke op. Hold dine rutiner hver dag med dine skønhedsprodukter, og du vil se forbedringer i huden.

Husk den rigtige rækkefølge: Rens, toner (hvis du bruger det) serum og fugt i form af dagcreme/natcreme.

Byg den rigtige hudplejerutine til din hud

Vælg rens til din hudtype
Lad os se nærmere på, hvilke rense former der er passende til hvilke hudtyper: 

Hvis du har: Olieret og fedtet hud
Rensetype: Renseskum. Her er det vigtigt at finde en rens, som ikke indeholder olie. Du har brug for en renseskum, som nedbryder snavs, fjerner talg og renser porerne i dybden.
Skønhedsekspertens favorit: Renseskum fra Rudolph Care. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du hudorme

Hvis du har: Tør hud og hud med rødme
Rensetype: Creme eller lotion. Fede rensetyper som ofte indeholder glycerin eller shea butter, som både renser, men som samtidig nærer huden med fugt er gode for dig.
Skønhedsekspertens favorit: Renselotion fra Karmameju. Kan købes online HER

Hvis du har: Sensitiv hud
Rensetype: Renseolie. Det virker måske ikke så rensende at komme olie på huden, men rent faktisk er olie god som rensemiddel, så længe du vælger en let olie á la argan, så får du både fugt og en rens som din hud kan tolerere.
Skønhedsekspertens favorit: Renseolie fra Shiseido HER

Hvis du har: Moden hud
Rensetype: En blød balm. Tænk fed balm, der er rig på næring og fugt og som desuden også er god til at fjerne tung makeup med. Den aldrende hud har brug for at blive mættet med fugt.
Skønhedsekspertens favorit: Rensebalm fra Elemis. Kan købes online HER

Hvis du har: Normal hud
Rensetype: Micellar vand. Den superhypede renseform micellar vand er perfekt til dig med normal hud. Det er både en effektiv, mild og nem rensetype.
Skønhedsekspertens favorit: Micellarvand fra Embryolisse. Kan købes online HER

LÆS OGSÅ: 5 ting, din hud vil takke dig for denne vinter

Vælg fugt til din hudtype
Lad os slå fast. Uanset hudtype har alle brug for fugt. Faktisk taler man lige nu meget om, at fugt er vigtigere end anti-age produkter. Kort fortalt er fugt vejen til pæn hud – alder underordnet.

Hvis du har: Olieret hud
Fugttype: Gelé – en fugtighedscreme i gelé form er mest vandbaseret og en letvægter indenfor feltet, hvilket vil sige at den absorberer hurtigt.
Skønhedsekspertens favorit: Gelé fra Vicky. Kan købes online HER

Hvis du har: Normal eller kombineret hud
Fugttype: Lotion, da dette er den mest klassiske form for fugt. Den føles mere mættende end en gelé, men trækker stadig ind i huden.
Skønhedsekspertens favorit: Lotion fra Kiehl's. Kan købes online HER

Hvis du har: Tør hud
Fugttype: Creme – en creme er federe end en lotion og sammensætningen er også tungere. Desuden er en creme ofte olie-baseret, hvilket er godt for den tørre hudtype.
Skønhedsekspertens favorit: Creme fra BareMinerals. Kan købes online HER

Hvis du har: Sensitiv hud med tendens til inflammation i huden
Fugt type: Balm – tung i teksturen og rig på næring. Super god til ekstremt tør hud eller udsat hud – for eksempel her i vinterkulden.
Skønhedsekspertens favorit: Balm fra Decléor. Kan købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Læs mere om: