Den rette solbeskyttelse fra top til tå
HUDPLEJE

Den rette solbeskyttelse fra top til tå

Solsæsonen er allerede i fuld gang, og hvis du ikke allerede følger soleksperternes råd, får du her en guide til, hvordan du bedst beskytter dig mod solens skadelige stråler fra top til tå.

Hvornår og hvor meget?

Med det skønne sommervejr som 2018 allerede har budt os, er solsæsonen i den grad skudt i gang. Derfor er det også på tide, at SPF bliver en del af vores daglige rutine, så vi kan modstå tørhed, aldring og uvelkomne pigmentpletter.

Husk på, at uanset om du skal holde ferie i Danmark eller under sydligere himmelstrøg, så bør solbeskyttelse stå øverst på din pakkeliste.

LÆS OGSÅ: 5 ting du kan gøre, hvis du er blevet solskoldet

Brug altid rigeligt med solcreme – 1 håndfuld til 1 krop – og smør dig ind i god tid før du går ud i solen, da cremen skal have cirka 20 minutters absorberingstid, før den virker optimalt.

Husk også at forny dit lag solcreme hver anden time, og hver gang du har være i vandet eller været fysisk aktiv – og det gælder også selvom din solcreme er vandfast.

Du finder alle de solprodukter, du har brug for, nederst i galleriet…

Sommer i Danmark

Hvis du skal afholde din sommerferie herhjemme i Danmark, er det ingen undskyldning for at droppe solfaktor. Du kan dog nøjes med at smøre dig ind i solfaktor 15, da UV-indekset som regel ikke bliver højere end 7 på vores breddegrader.

Husk til gengæld, at du stadig skal smøre rigeligt på og gentagende gange, hvis du har været ude og bade i længere tid. Brug eventuelt en højere faktor i ansigtet, da det er mere udsat end resten af kroppen.

LÆS OGSÅ: 5 produkter, som beskytter din hud mod solen

Gør det til en vane at smøre ansigtet ind om morgenen, så du kan gå eller cykle til arbejdet eller spise frokost og drikke eftermiddagskaffe udenfor, uden at skulle frygte solforbrænding. Hvis du dyrker sport udenfor, er det en god idé at vælge en vandfast solcreme.

Du finder alle de solprodukter, du har brug for, nederst i galleriet…

Ferie i syden

Går din sommerferie til sydligere himmelstrøg, er det absolut anbefalelsesværdigt at øge faktortallet til mindst SPF 30 og til ansigtet SPF 50+. Således skånes du også i højere grad fra pigmentpletter.

Samtidig bør du vælge en solcreme, der er vandfast, da varmen får dig til at svede mere og derfor også oftere sender dig ud at bade. Sørg for at holde en lang solpause midt på dagen, ligesom de lokale afholder siesta, og brug hat og solbriller som ekstra beskyttelse til ansigt og øjne.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

En god after sun er et must, der vil hjælpe til at berolige og køle huden samt holde den blød og fugtmættet efter en dag i solen.

Herunder i galleriet finder du alle de solprodukter, du har brug for – uanset, om din sommer skal afholdes her i landet eller længere syd på.

Find dit solprodukt – fra top til tå:

Find det rigtige solprodukt til dig

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du den rette solcreme med farve