Den store guide til peeling
HUDPLEJE

Den store guide til peeling

Husker du peeling som en del af dine hudplejerutiner? Og hvad er det nu lige, det er? Kom godt i gang med INs guide.

Synes du, at din hud virker træt, tør eller ujævn? Så kan det være en idé at tilføje et peelingprodukt til dine hudplejerutiner.

Hvad er peeling?

Når du peeler huden, renser du den mere i dybden, end når du bruger almindelige rense­produkter som micellarvand, ansigtsvask og rensemælk.

Peeling er en dybderens af huden, som både rengør den og gør den i stand til at nyde godt af den creme, serum eller olie, du smører på.

Hvorfor peeling?

Når huden bliver renset i dybden, skiller den sig af med affaldsstoffer og døde hudceller, hvilket gør huden mere stram, glat og spændstig. Du ser friskere ud, og makeuppen lægger sig pænere på huden.

LÆS OGSÅ: Redaktionen tester: Enzympeeling

Hvilken type peeling?

Man skelner mellem to typer peeling: den mekaniske og den kemiske.

Den mekaniske har du garanteret prøvet. Det er skrubbecremer med mere eller mindre grove korn i, som du selv masserer rundt i ansigtet, særligt der hvor du har tendens til tørre pletter eller tilstoppede porer.

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

Kemisk peeling er en nyere opfindelse. I hvert fald til hjemmebrug. Tidligere har man skullet booke en tid hos kosmetologen for at få en kemisk peel, men nu har flere af de store kosmetikmærker lanceret deres egne peelingprodukter, som du kan bruge derhjemme, før du går i seng.

Kemisk peeling består af cremer, som indeholder forskellige typer frygtsyrer og enzymer, som trænger dybt ned i din hud og renser den. Kemisk peeling findes som forskellige type produkter, fx natcremer, masker og rens.

Vælg din peeling

Mekanisk peeling
Når du vælger en mekanisk peeling, som du selv skrubber på huden, så gå efter en, der er plantebaseret. Det betyder, at de små korn i produktet består af naturlige ingredienser som fx kokosflager, jojobavoks eller sukker, som er blidere for huden. Du kan finde nogle af de bedste herunder i galleriet.

LÆS OGSÅ: Bruger du den rigtige hudpleje til din alder?

Kemisk peeling
Du skal bare smøre produktet på, så gør frugtsyrer og enzymer peelingarbejdet for dig. Der er stor forskel på, hvor koncentrerede og effektive peelingprodukter er, så tjek altid, hvor ofte du må bruge det.

Uanset hvilken kemisk peeling du bruger, så husk at bruge solcreme i dagene efter, hvor huden er lidt ekstra sart. Du kan finde nogle af de bedste herunder i galleriet.

Er du klar til peeling?

Har du fået mod på at give din hud et boost med peeling? Så kig med nederst i galleriet, hvor du bliver guidet til de bedste peeling-produkter til lige netop dig.

Og husk – peeling kan være hård kost for huden, så nøjes med at peele en gang om ugen, til du ser, hvordan din hud reagerer på de nye produkter.

Find det bedste peeling-produkt til dig her i galleriet:

Find den rette peeling til dig

LÆS OGSÅ: REN HUD | Lav din egen luksuriøse ansigtsbehandling

Læs mere om: